»Det er helt vildt!«.

Allerøds konservative borgmester Erik Lund har svært ved at tro tallene. Men den er god nok. Også i Allerød indfrier pensionister nu i stor stil de særlige pensionistlån.

I årtier har danske pensionister med loven i ryggen haft ret til at indefryse deres kommunale ejendomsskatter helt frem til døden. En fidus, der har været så attraktiv, at selv velhavende pensionister har sat skattebetalingen på pause og tjent penge på at sætte de sparede skattekroner i banken.

LÆS OGSÅBorgmestre: Stop fidus for pensionister

Folkefest
Det har ladet sig gøre, fordi pensionisterne er sluppet med at betale en lav rente på helt ned til 0,5 procent på de indefrosne ejendomsskatter. En rente, som bankernes opsparingskonti let har slået.

Lånetrafikken har nærmest udviklet sig til en folkefest for de ældre medborgere – til kommunernes store fortrydelse. For når pensionisterne skubber skatten til døden, eller til de sælger huset, må kommunerne ud og låne de penge, der mangler i kassen.

Men nu knækker kurven, melder flere kommuner. Med virkning fra 1. januar 2011 har kommunerne nemlig hævet renten på de indefrosne ejendomsskatter, også kaldet grundskyld. I år til 2,93 procent. Og det får mange pensionister til for første gang at fravælge ordningen.

»Der er nu flere pensionister, der betaler lånet tilbage. Vi havde sidste år 307 sager, hvor pensionister indfriede udskudte skatter for 51 mio. kroner – og det er meget mere end normalt. De vil ikke betale den høje rente«, siger Curt Øverup, vicekontorchef og leder af ejendomsskattesektionen i Københavns Kommune.

Høj rente virker
I Allerød valgte 102 borgere sidste år at indfri deres skattelån mod 27 året før. Og tendensen er lige så tydelig, når det gælder ansøgninger om nye skattelån i Allerød. Kun 11 pensionister har i år søgt om at få lov at udskyde ejendomsskatten, til sammenligning modtog kommunen 113 ansøgninger i 2010:

»Der er ingen tvivl om, at den højere rente virker, og det er meget tilfredsstillende, for vi havde fået en situation, hvor kommunekassen fungerede som bank også for rige pensionister, der slet ikke har brug for at låne«, siger Allerøds borgmester Erik Lund.

LÆS OGSÅPolitikere vil bremse billige pensionistlån

Tilsvarende erfaringer har de gjort sig i Rudersdal, som alene har 504 mio. kr. til gode.

Selv om den højere rente tilsyneladende har pillet fidusen ud af de populære pensionistlån, vokser de samlede kommunale skattekrav stadig. Forklaringen er ikke mindst, at der hele tiden løber renter på de lån, der er optaget.

Samlet havde kommunerne sidste år 7,6 mia. kroner til gode hos borgere, der har udskudt betaling af kommunale ejendomsskatter. Men det beløb kunne have været langt større, hvis ikke kommunerne kunne kræve en markedsrente, der i år er på 2,93 procent, på de særlige lån.

»Tidligere var det sådan, at du blev opfattet som en rigtig idiot, hvis du ikke gjorde brug af muligheden for at indefryse dine ejendomsskatter. Nu gør folk det kun, hvis de har behov for det«, siger Mette Udsen, økonomichef i Fanø Kommune.

Ordningen blev indført i 1965 til trængte enker og enkemænd, men den er blevet brugt bredt af pensionister.

Ifølge finansrådgiver Kim Valentin er det på tide, at der bremses op for lånene. Det kan nemlig blive svært for kommunerne at inddrive de udskudte skatter i en tid med faldende ejendomspriser.

»Nogle ejendomme kan tabe så meget i værdi, at der slet ikke er penge nok til at indfri det kommunale skattekrav, når ejendommen bliver solgt«, siger han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken