Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 30. jun. 2012 KL. 14.19

Roskilde Festival skaber store trafikproblemer helt i Jylland

DSB anbefaler, man køber en pladsbillet, hvis man vil sikre sig sin rejse.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den årlige Roskildefestival skaber store problemer for DSB, som er blevet overrasket over de mange passagerer uden pladsbilletter.

Flere passagerer må opgive at komme om bord på de overfyldte tog, og problemet starter på nogle afgange så langt væk fra Roskilde som Randers og Herning, oplyser DSB.

LÆS OGSÅRoskilde by ser frem til invasion af 100.000 gæster

»For passagerer, der kommer fra Fyn og Jylland mod Roskilde, har der været flere togafgange, hvor der simpelthen ikke har været plads. Når folk ikke har pladsbilletter, så kan vi ikke vide, hvornår de dukker op«, siger trafikinformationschef hos DSB Tony Bispeskov til politiken.dk.

Sætter alle driftsreserver ind
DSB forsøger, at beregne hvor mange ekstra passagerer, der kommer til en togafgang ved at kigge på antallet af pladsreservationer, men i dag har ekstraordinært mange uden en pladsbillet ønsket at rejse fra Jylland og Fyn til Roskilde.

»Vi har sat alle vores driftsreserver ind, så vi kan få afhjulpet problemet. Det er min forventning, at det bliver markant bedre. Vi har nogle erfaringer med Roskildefestivalen, men i år har det vist sig, at ekstraordinært mange uden pladsbillet har rejst i klumper«, siger Tony Bispeskov.

LÆS OGSÅTrods uvejret: Roskilde regner stadig med udsolgt

På trods af at DSB sætter alle sine tog ind, forventer Tony Bispeskov alligevel, at togene her op til og bagefter Rosklide periodevist vil være godt fyldt.

Men ifølge Tony Bispeskov er der ingen ummidelbar fare ved at togene er propfyldte, og DSB har ingen øvre grænse for, hvor mange der må være i togene.

DSB: Køb en pladsbillet
Hvis man vil undgå, at man ikke kan komme med et tog, anbefaler DSB, at personer, der skal mod Roskilde, køber en pladsbillet. Det skulle sikre, at man kommer med toget.

»Det bedste råd er at sikre sig en pladsbillet. Hvis man har en plads, så er der togpersonale, der går ud af toget, og der kan man få hjælp til at komme ind, hvis man har en pladsbillet«, siger Tony Bispeskov.

LÆS OGSÅSkybrud eller ej: De første Roskilde-gæster har lagt sig i kø

Roskildefestival er jo ikke en ny begivenhed. Burde DSB ikke være forberedt på mange passagerer?

»Vi er rigtigt godt forberedt på Roskilde, men det her med at forberede sig på, hvilke afgange folk vil tage, er gætværk. Men jeg skal være den første til at beklage, vi har gættet forkert, men det er svært«, siger Tony Bispeskov.