Udsigten til at sætte syge børn i verden får hvert år omkring 500 gravide til at søge om lov til abort efter abortgrænsens 12. uge.

De regionale samråd giver næsten altid tilladelse, også i de sager, hvor fostrene er blevet diagnosticeret med sygdomme, man kan leve længe og stort set normalt med.

Politiken har fået aktindsigt i de 488 medicinske sager, abortsamrådene behandlede i 2011. Kun 11 fik afslag. Samrådene gav 118 tilladelser til abort af fostre med Downs syndrom, og i størstedelen af de øvrige sager havde fostrene så alvorlige sygdomme, at det er usandsynligt, at de ville overleve fødslen.

LÆS OGSÅStort kaffeforbrug kan forhindre graviditet

Men der blev også givet tilladelse til abort af fostre med sygdomme, som man med behandling i mange tilfælde kan leve et velfungerende liv med.

»Meget problematisk«
Blandt andet blev der givet tilladelse til 13 aborter af fostre med kromosomfejlene Turners og Klinefelters syndrom, som blandt andet påvirker vækst, produktion af kønshormon og evnen til at få børn. Der blev også givet tilladelse til abort af et foster med læbe-gumme-gane-spalte.

»Vi vil styre og kontrollere alt. Nu fravælger man børn, der efter alt at dømme vil få et godt liv, fordi det ikke passer på vores forestilling og normer om det gode liv og det perfekte barn. Det er meget problematisk, og problemet vil bare vokse, i takt med at teknologien kan give endnu flere informationer om ufødte fostre«, siger Thomas Ploug, lektor i etik ved Aalborg Universitet og medlem af Etisk Råd.

Overlæge Claus Gravholt fra Aarhus Universitetshospital er ekspert i Turners og Klinefelters syndrom. Han påpeger, at sygdommene spænder meget vidt, og at det kan være helt i orden, at samrådene giver tilladelser til abort, når fostre med disse kromosomfejl har meget alvorlige misdannelser.

For mange aborteres
Men han forstår ikke, hvorfor ni ud af ti fostre med Turners og knap halvdelen af dem med Klinefelters aborteres, for mange kan se frem til gode liv.

»Det er problematisk og voldsomt. Jeg møder dem som voksne, og mange af dem har fuldstændige sammenlignelige liv med alle mulige andre. Det ender med en debat om, hvor normal man skal være for at blive født. Jeg har ikke selv svaret, men det er tankevækkende, at så mange med Turners aborteres. Der er min grænse overskredet«, siger Claus Gravholt.

Loven siger, at gravide efter 12. uge kan få tilladelse til abort af medicinske årsager, hvis barnet er i fare for at få en »alvorlig lidelse«. Det er op til samrådene at vurdere, hvad der er alvorligt. I 2011 blev der eksempelvis givet afslag på abort af et foster med ringe vækst, mens der blev givet tilladelse til abort af et foster med manglende hænder og et foster med 20 procent risiko for alvorlige misdannelser.

De fleste er alvorlige sygdomme
Olav Bjørn Petersen, overlæge ved føtalmedicinsk afdeling på Skejby Sygehus, har gennemgået alle medicinske abortsager i Region Midtjylland siden 2007. Han understreger, at »langt, langt de fleste« handler om meget alvorlige sygdomme:

»Det overordnede mønster er overhovedet ikke, at folk vil have perfekte børn. Men der er nogle få sager, hvor det ikke handler om meget alvorlig sygdom. Man kan godt diskutere, om diagnosen Turners syndrom i sig selv er nok til sen abort, men der er en enorm spændvidde. Nogle Turnerfostre er alvorligt misdannede og har stor risiko for at dø før fødslen. I de fleste tilfælde, hvor folk vælger abort, er fostret alvorligt misdannet«, siger han.

LÆS OGSÅ Læger vil have flere unge mødre

Medlem af Etisk Råd og formand for jordemoderforeningen Lillian Bondo mener, at Turners syndrom er på grænsen til ikke at være ’alvorligt nok’: »Vi ser vældig gode liv med Turners. Men der er også familier, som ikke har ressourcer til at tage det lange seje træk og de særlige hensyn, der skal til, når man har et handikappet barn«, siger hun, som derfor støtter, at samrådet tager stilling fra sag til sag.