Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 28. jul. 2012 KL. 12.13 opdateret 28. jul. 2012 KL. 12.55

Politiet: Mord i pornobiograf var aftalt

To kvinder bliver sigtet for overlagt drab i pornobio. Begge nægter sig skyldig.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

To rumænske kvinder er sigtet for sammen - og efter aftale - at have myrdet den polske håndværker, som torsdag aften blev fundet knivdræbt i en pornobiograf på Vesterbro.

Det kom frem lørdag formiddag i Københavns dommervagt, hvor kvinderne fremstilles i grundlovsforhør. Begge kvinder nægter sig skyldig.

Den første kvinde, som er 23 år gammel, var iført en poset, sort t-shirt og knælange joggingbukser. Hun svarede kortfattet på spørgsmålene i retslokalet med armene over kors.

Dansk personnummer
Den anden kvinde er 25 år gammel.

Den dræbte mand, Leszek Przytarski, som blev slået ihjel med knivstik i hals og bryst, blev fundet død i pornobiografen Play House på Vesterbrogade i København.

Den 28-årige polak har opholdt sig i Danmark gennem flere år. Han havde dansk personnummer og var ikke i forvejen kendt af ordensmagten.

LÆS OGSÅ To kvinder anholdt og sigtet for drab i pornobiograf

Politiet oplyste fredag, at motivet til drabet formentlig var et ønske om hævn eller røveri.

»Vi ved ikke, hvad motivet er, men det er formentlig et økonomisk motiv eller et hævnmotiv«, fortalte vicepolitiinspektør Ove Bundgaard Larsen fra Københavns Politi fredag eftermiddag.

Kabiner brugt til forretninger
Bortset fra en Samsung Galaxy-telefon manglede offeret ifølge vicepolitiinspektøren ingen ejendele, da han blev fundet.

Dog kan drabsmanden have haft en formodning om, at den 28-årige havde penge på sig.

Kabinerne i pornobiografen Play House på hjørnet af Vesterbrogade og Oehlenschlægersgade er beregnet til, at mænd kan besøge dem for at forlyste sig ved at se en erotisk film.

LÆS OGSÅ Politiet efterlyser to kvinder efter drab i pornobiograf

»Men det er også vores opfattelse, at de bliver brugt til at gøre forretninger i«, siger Ove Bundgaard Larsen med henvisning til, at kabinerne bliver brugt som et sted, hvor prostituerede kan betjene deres kunder.

Det var fredag aften ikke muligt at få oplyst, om politiet stadig mener, at motivet til drabet var hævn eller penge.

I Københavns Dommervagt lørdag valgte dommeren at lukke dørene for pressen og offentligheden, efter sigtelsen var læst op - og kvinden havde forholdt sig til den. Det skete af hensyn til sagens efterforskning, lyder begrundelsen.

ritzau