Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 8. aug. 2012 KL. 11.09

45-årig ramt af tog, da han krydsede skinnerne

En 45-årig mand er blevet påkørt af et tog på stationen i Holme-Olstrup ved Næstved. H

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Et tog har onsdag morgen ramt en 45-årig mand på Holme-Olstrup Station, der ligger i nærheden af Næstved.

Manden er kørt til Rigshospitalet, og hans tilstand er endnu ukendt.

»Vi ved, at han har fået nogle skader i ansigtet«, siger vagtchefen ved Sydsjællands- og Lolland-Falster Politi.

»Men hvor slemt det er, ved vi på nuværende tidspunkt ikke«.

Fortrød og ville vende om
Ulykken fandt sted klokken 7:30 og skete tilsyneladende, da den 45-årige mand krydsede sporene, men pludselige fortrød og vendte om igen.

Samtidig kom der et tog kørende ind på stationen, som ramte ham.

»Vi ved ikke helt præcist, hvad der er sket. Men nu skal vi i gang med at forhøre vidner og undersøge togsporene«, fortæller vagtchefen fra Sydsjællands- og Lolland-Falster Politi.

Politiet har snakket med togføreren, men hvad der helt præcist er kommet frem, kan de på nuværende tidspunkt ikke fortælle.

Manden, som er kommet til skade i togulykken, bor i Næstved.

ritzau