Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 15. aug. 2012 KL. 21.00

Skolebestyrelse forstår ikke konservativ kritik af eid-fridag

Imødekommenhed er en god dansk tradition, siger skolebestyrelsen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den konservative næstformand for børn- og ungeudvalget i Københavns Borgerrepræsentation, Rasmus Jarlov, tordner mod, at den københavnske folkeskole, Blågård Skole, på mandag har besluttet at holde lukket.

Det sker, fordi 60 procent af skolens elever er muslimer og den dag fejrer afslutningen på den muslimske fastemåned, ramadanen, der slutter på søndag.

LÆS MEREMuslimsk helligdag lukker københavnsk skole

Den beslutning finder Rasmus Jarlov yderst kritisabel, og han vil nu stille forslag om at indskærpe over for skolerne, at de ikke skal afholde særlige religiøse helligdage.

Ingen forståelse for konservativ kritik
Men på Blågård Skole er de uforstående over for den konservative kritik. Beslutningen om at holde fri i forbindelse med eid er fem år gammel, fortæller formanden for skolens bestyrelse, Mette Bjerregaard Kirk.

Og hun understreger, at det er op til den enkelte skolebestyrelses at fastlægge ferieplanen.

»Jeg forstår ham overhovedet ikke. Jeg kan ikke forstå, det er blevet en sag. Vi har ikke haft nogen problemer med det og er en helt normal og velfungerende folkeskole, hvor alle børn kommer og lærer«, siger Mette Bjerregaard Kirk.

God dansk tradition
Ifølge Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, er det ikke folkeskolens opgave at tage hensyn til højtider som eid, siger han til P4 København.

LÆS OGSÅDR-næstformand går til angreb på islamfest

Men det er netop folkeskolens opgave, siger Mette Bjerregaard Kirk, der kalder beslutningen for en »god dansk tradition«.

»Vi mener, det er både imødekommende og anerkendende over for de af vores elever, der har behov for at have fri, når der er eid. Det er jo deres store helligdag, ligesom vi har jul. Jeg synes, det er en rigtig god dansk tradition og værdi, at man som skole er imødekommende over for den elev- og forældergruppe, der er på skolen«, siger Mette Bjerregaard Kirk.

LÆS MEREDF tager afstand fra DR-næstformand

Ingen utilfredshed blandt forældrene
Der har aldrig været nogen utilfredshed med skolens eid-fridag, og Blågård Skole vil også fremover give eleverne fri i forbindelse med eid, understreger Mette Bjerregaard Kirk.

»Dengang vi traf beslutningen, kom det som en overraskelse for nogle af de forældre, som ikke selv er muslimer. Men de accepterede det fuldstændig. Og jeg mindes ikke, at vi i de fem år, vi har gjort det, har oplevet nogen utilfredshed eller diskussion om det overhovedet«, siger hun.

»Ved at være anerkendende over for det behov, som halvdelen af familierne på skolen har, så er de også imødekommende over for at opbygge det fællesskab, som en dansk folkeskole skal være«, siger Mette Bjerregaard Kirk.