Danske landmænd kommer fremover til at tynde godt og grundigt ud på hylderne med sprøjtegift.

Som led i en ny sprøjtemiddelstrategi vil miljøminister Ida Auken (SF) gribe ind over for sprøjtegifte og fjerne dem, så snart de er under mistanke for at kunne skade grundvandet.

»Vi har et gevaldigt problem. Vi lukker vandboringer i hele landet (omkring 100 boringer lukkes hvert år, red.), fordi man har brugt sprøjtemidler, der ikke var sikre. Hidtil har man ladet usikkerheden komme sprøjtemidlerne til gode«, siger Ida Auken, som dermed lægger op til at vende bevisbyrden om, så producenterne af sprøjtemidlerne skal bevise, at de ikke skader grundvandet.

LÆS OGSÅNye giftfund truer drikkevandet

Med indgrebet vil regeringen også slå langt hårdere ned på landmænd, der bryder reglerne. Det sker med større bøder og fratagelse af retten til at sprøjte egne marker. Som Politiken i flere omgange har dokumenteret, foregår der en omfattende import til Danmark af ulovlige sprøjtemidler.

»Der er en ligegyldighed over for miljøet, som skræmmer mig. Jeg kan se, at der ikke er noget, som hedder samfundsansvar, hos den gruppe landmænd, og derfor bliver jeg nødt til at slå hårdt ned«, siger Ida Auken.

Forsigtighedsprincippet
I brancheorganisationen for de danske vandværker, Danva, er direktør Carl-Emil Larsen begejstret for initiativet.

»Det lyder fantastisk godt, at man vender det om og bruger forsigtighedsprincippet frem for at tage hensyn til kemiproducenterne. Det er meget, meget vigtigt«, siger han.

Ida Auken er sikker på, at landmændene vil kunne finde andre produkter på hylderne til erstatning for de sprøjtemidler, der vil blive fjernet.

»Til langt de fleste afgrøder vil man kunne finde frem til en anden kombination af lovlige pesticider, som vil give nogenlunde den samme pris«, siger miljøministeren, som derfor konkluderer, at indgrebet ikke vil få de store økonomiske konsekvenser for de landmænd, der ellers følger reglerne.

LÆS OGSÅIda Auken truer landbruget med mere kontrol og højere bøder

Den vurdering deler landskonsulent ved Videnscenter for Landbrug Poul Henning Pedersen imidlertid ikke.

»Der vil helt klart være afgrøder, hvor det ikke vil være muligt at finde kemiske alternativer«, siger Poul Henning Pedersen, som vurderer, at der eksempelvis ikke findes et alternativ til sprøjtemidlet Bentazon, som anvendes ved dyrkning af kløvergræsmarker til kvægfoder.

»Det vil betyde, at man bliver nødt til at lægge om til andre afgrøder«, siger han.

V: »Drastisk beslutning«
Det får Venstre til at frygte, at de pågældende afgrøder vil blive produceret i udlandet i stedet.

»Det er en drastisk beslutning, og jeg vil være meget skeptisk over for, om vi skal lade nye regler koste arbejdspladser og eksport«, siger miljøordfører og tidligere fødevareminister Henrik Høegh (V).

I landbrugets organisation Landbrug & Fødevarer er man mere forsigtig.

Her siger formand Niels Jørgen Pedersen, at han også deler bekymringen for kvaliteten af drikkevandet, men han håber, at myndighederne vil gå videnskabeligt til værks i deres indsats.

LÆS OGSÅUlovlig gødning og gift sælges i stor stil

»Jeg er sikker på, at ministeren også mener, at indsatsen skal være fagligt begrundet og ikke baseret på mavefornemmelser«, siger Niels Jørgen Pedersen.

Det er ikke kun landbruget, der vil kunne mærke de nye regler. Når haveejere fremover tager i byggemarkedet for at hente sprøjtemidler, vil de skulle have fat i en sælger på stedet, før de kan få udleveret midlerne.