Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 19. aug. 2012 KL. 17.47

Messerschmidt skal undervise på KU

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt skal undervise studerende i forfatningsret på Københavns Universitet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt får en ekstra opgave ved siden af arbejdet i Europaparlamentet.

Den 31-årige markante EU-kritiker skal nemlig undervise jurastuderende på Københavns Universitet i forfatningsret. Det skriver han på Twitter.

»Beæret over at Københavns Universitet har bedt mig overtage undervisningen i forfatningsret på jura efter Hjalte Rasmussen«, skriver Morten Messerschmidt.

Han er selv uddannet cand.jur. på Københavns Universitet, hvor han lærte EU-juristen Hjalte Rasmussen at kende.

Alle havde respekt for Hjalte
Hjalte Rasmussen forskede ved det juridiske fakultet i EU-domstolen, men døde for kort tid siden 72 år gammel.

Den internationalt anerkendte Hjalte Rasmussen blandede sig ofte i den offentlige debat og har blandt andet været kritisk over for EU-Domstolens omstridte Metock-dom fra 2008 og Zambrano-dommen fra marts 2011, som han betegnede som »ulovlige«.

Morten Messerschmidt har ikke lagt skjul på, at han nærer stor respekt for den afdøde professors arbejde.

»Jeg lærte i første omgang Hjalte Rasmussen at kende som studerende og mindes, at alle vi studerende havde stor respekt for ham«, skriver Morten Messerschmidt i et mindeord på sin Facebookprofil og fortsætter:

»Men i de senere år har jeg særligt lært ham at kende som en ærlig og redelig forsker, og som et meget dedikeret menneske. Hjalte Rasmussen har været en væsentlig sparringspartner for mig i forbindelse med de reformer, der har været i EU-systemet og ikke mindst i vores fælles kamp for dissenser ved Domstolen«.

Morten Messerschmidt har senest markeret sig med en melding om, at han fortsat forventer at skulle være en central del af ledelsen i Dansk Folkeparti.

Meldingen faldt i forbindelse med, at Pia Kjærsgaard i sidste uge fortalte, at hun vil træde tilbage som formand og pege på Kristian Thulesen Dahl som sin afløser.

ritzau