Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 21. sep. 2012 KL. 20.53 opdateret 21. sep. 2012 KL. 21.21

HA-rocker ramt af knivstik og kastet ud fra bil på Amager

Skyderi og knivstikkeri sårer to mænd i København

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Politiet har fundet to sårede mænd i området omkring Ugandavej og Englandsvej på Amager i København.

Den ene mand er blevet slået og stukket med en kniv. Efterfølgende blev han skubbet ud af en bil. Den anden er blevet skudt i benet, oplyser efterforskningsleder Tommy Keil fra Station Amager.

Politiet er talstærkt til stede i området. Ifølge Tommy Keil er der tre gerningssteder.

Skudt i benet
Det ene er en parkeringsplads på Ugandavej, hvor knivstikkeriet formentlig fandt sted.

Det andet er på Englandsvej lidt længere inde mod byen, hvor manden blev smidt ud af en bil, mens det tredje er også på Englandsvej, ud for en større bilforhandler af blandt andet Toyota og Chevrolet.

»Her holder en sort bil med en mand, der er skudt. Han er ikke død, han er skudt i benet«, siger Tommy Keil.

LÆS OGSÅForsker: Politiet har valgt en helt ny strategi mod rockerne

Det andet offer er også en mand, der ifølge politiets oplysninger til Ritzau har tilknytning til Hells Angels.

»Han er blevet slået og stukket med kniv og skubbet ud af en bil«, siger Tommy Keil.

Begge de to mænd er nu uden for livsfare.

»Deres tilstand er stabil, og de er uden for livsfare«, siger Tommy Keil.

Frygter ny rockerkrig
Politiet holder i disse dage ekstra godt øje med rockermiljøet efter en række voldelige sammenstød i de seneste uger mellem forskellige rockergrupperinger med tilknytning til Hells Angels og Bandidos.

Forleden stormede politiet i en række politikredse på Sjælland og Lolland-Falster i alt 17 rockerborge, hvor 114 rockere blev tilbageholdt, mens der blev ransaget for våben og stoffer.

Politiet fandt blandt andet tre skarpladte pistoler, og efterfølgende blev tre mænd varetægtsfængslet for besiddelse af de skarpladte våben.

LÆS OGSÅFængslerne frygter en ny rockerkrig

Politiet frygter, at de voksende spændinger i miljøet kan eskalere til en regulær krig mellem Hells Angels og Bandidos som det blandt andet var tilfældet i 1990'erne, hvor rockere i hele Norden tørnede sammen og brugte panserværnsraketter og andre tunge våben mod hinanden.

Også i 2008-2010 var der åben krig mellem de to rockergrupper i Danmark, der i følge politiet blandt andet kæmper om det lukrative hashmarked.