Det store spørgsmål er selvfølgelig: Hvorfor gør han det?

Niels Holck og hans advokat, Tyge Trier, kæmpede i byretten og i landsretten gennem mere end et år imod den danske regerings beslutning om, at han skulle udleveres til retsforfølgelse i Indien for indsmugling af 4 ton våben i 1995.

Han vandt begge steder, sagen var slut, der var ikke mere at komme efter.

Nu har han tilbudt Indien at stille op til den samme retssag på neutral grund med risiko for at blive dømt og ryge i fængsel. Selv om han ikke behøver det. Hvorfor dog?

Niels Holck har to grunde: Inderne stoppede ikke – og han tror på, at han kan blive frikendt i en retssag.

»Hvis inderne havde taget afgørelsen til efterretning, var sagen endt der. Men det gjorde de ikke. Sagen vil ikke dø, og nu går det ud over Danmark og danskere, derfor bør skyldsspørgsmålet prøves ved en retssag. Hvis en sådan retssag kommer til at foregå i en ordentlig ramme, vil sagen kunne blive fuldt belyst og min rolle forstået i den rette sammenhæng. Hvis det koster en fængselsstraf, så må det være sådan. Jeg har i alle årene sagt, at jeg ønsker en sådan retssag, og det står jeg ved«, siger Niels Holck.

LÆS OGSÅNiels Holck er parat til indisk retssag

Han håber, at en retssag om våbensmuglingen – som er det, Indien har ønsket – kan bilægge krisen mellem Indien og Danmark, som har nedkølet forholdet mellem landene på stadig flere områder.

»Det gør ondt på mig, at jeg er endt som lusen i pelsen på forholdet mellem Indien og Danmark, som er de to lande i verden, som jeg elsker højest«.

»Det vigtigste for mig er at forsøge at medvirke til at få bilagt den konflikt, som i bund og grund bare er endt i et politisk spil, hvor alle er tabere«, siger Niels Holck.

Den 50-årige dansker har aldrig benægtet, at han ledede den operation, som 17. december 1995 kastede 4 ton våben og ammunition ned over den indiske delstat Vestbengalen, ifølge Holck med det formål at bevæbne vagter, som beskyttede et udviklingsprojekt, der blev forfulgt med vold og drab af delstatens daværende kommunistiske regering.

Alt skal frem
Niels Holcks betingelse for retssagen er, at alle sagens dokumenter skal lægges frem. Dermed mener han at kunne bevise

1) At han og hans medskyldige handlede i lovligt nødværge efter menneskerettighedskonventionen.

2) At våbensmuglingen skete med den daværende indiske centralregerings viden, billigelse og diskrete medvirken.

Politiken har gennemgået de dokumenter i sagen, som viser, at flere landes myndigheder var adviseret om, hvad der foregik:

Den danske formidler af våbnene, Peter Hæstrup, har mundtligt og skriftligt bevidnet, at han orienterede danske myndigheder om projektet.

Britisk politi var underrettet af den britiske våbenhandler Peter Bleach, som skaffede våbnene. En daværende viceminister, Bill Rammell, dokumenterede i Det Britiske Parlament, at Indiens regering blev orienteret om den forestående våbennedkastning tre gange, længe før våbenflyet gik på vingerne.

LÆS OGSÅSøvndal om Holcksag: Vi må komme videre

Den indiske centralregering opfyldte sin forpligtelse til at give sin viden videre til den kommunistiske delstatsregering i Vestbengalen, men oplysningen blev sendt med posten i den mest langsomme indiske udgave og nåede først frem, da våbnene var kastet ned. Det blev dokumenteret i indiske medier i 2011.

Endelig var den radar i Kolkata, som overvågede den del af Indiens luftrum, hvor våbennedkastningen skulle finde sted, slukket den aften, hvorfor Holcks våbenfly kunne slippe uset ind og ud af området. Det blev bekræftet af vidner under retssagen mod Peter Bleach i Indien.

Niels Holck siger, at den slukkede radar var et resultat af den politiske beskyttelse af våbensmuglingen, ligesom han selv fik hjælp af et parlamentsmedlem til at blive smuglet ud af Indien, da det var lykkedes ham at flygte fra den lufthavn, hvor våbenflyets øvrige besætning blev anholdt.

Stadig stor i Indien
I Indien kender de Niels Holck som Kim Davy – et af de dæknavne, han brugte dengang, og her er den gamle våbensmuglingssag stadig et stort emne i medierne.

Da den danske regering i april 2010 besluttede at udlevere Niels Holck til retsforfølgelse i Indien, og sagen blev prøvet, først i Byretten i Hillerød, siden ved Østre Landsret, rejste højtstående repræsentanter for Indiens anklagemyndighed og efterretningstjeneste til Danmark og fulgte hvert eneste retsmøde.

Vreden opstod, da Rigsadvokaten, efter at både byret og landsret havde afslået at udlevere af frygt for Niels Holcks sikkerhed i Indiens fængsler, besluttede ikke at forsøge at få spørgsmålet for Højesteret. Dermed, mente de indiske repræsentanter, havde den danske regering ikke udnyttet alle muligheder for at gennemføre sin beslutning.

Ravinder Kaur, Indienekspert og lektor på Københavns Universitet, siger, at »man må forstå, at dette var en kæmpehistorie i Indien i 1995. Den var på toppen af forsiderne i årevis. I Indien er det et spørgsmål om, at den sidste af dem, der var med til at kaste våben ned, kommer for retten«.

Ravinder Kaur mener, at den indiske regering hidtil har været både fleksibel og kreativ for at få sagen afsluttet, mens den danske har været meget kategorisk.

»Indien tilbød også i november sidste år at afholde retssagen på den indiske ambassade i København. Men de danske myndigheder sagde, at sagen var endeligt lukket«.

Indiens ambassadør i Danmark har ikke ønsket at udtale sig til Politiken.