En døddrukken og snorksovende russisk kaptajn måtte vækkes med rusk og lussinger, da hans 80 meter lange fragtskib havde kurs direkte mod den lille kystby Havnsø på Nordvestsjælland i februar i år.

Forinden havde søværnet med opkald, helikopterlarm og projektørlys forgæves forsøgt at vække kaptajnen, før redder Ulrik Nyholm blev sænket ned på skibet, ’Danica Hav’, hvor han fandt vej til broen.

LÆS OGSÅFarlige skibe kommer nær de danske kyster en gang i timen

»Her får jeg en kraftig lugt af spiritus i næsen«, husker Ulrik Nyholm, der forgæves forsøgte at vække kaptajnen.

»Han begynder at brumme, slår øjnene op, kigger på mig - og lægger sig til at sove igen. Jeg tager endnu hårdere fat, prøver at trække ham ud af stolen, så slår han øjnene op og stritter imod«, fortæller Ulrik Nyholm, der efterfølgende fik hjælp af skibets andenstyrmand til at rette skibet op - ti minutter før det ramte land.

Kaptajnen havde en promille på 2,18. Alt over 0,5 er forbudt.

Druk eller træthed skyld i uheld
Mindst 72 gange de sidste 15 år har druk eller træthed hos de ansvarlige søfolk været årsag til en grundstødning, kollision eller potentiel alvorlig ulykke med et stort handelsskib i Storebælt, Kattegat eller Øresund.

Alkohol var involveret i 51 af de 72 tilfælde. Det viser Politikens gennemgang af danske og svenske havarirapporter samt statistik fra Søfartsstyrelsen.

LÆS OGSÅ Danmark er sårbar - stor risiko for alvorlige olieulykker

Ud af 33 sager med alvorlige grundstødninger siden 1997, som den danske havarikommission har undersøgt, har alkoholindtag eller træthed været afgørende i 15, altså knap halvdelen.

»Problemet er blevet større over årene«
»Alkoholmisbrug udgør et stort problem for sikkerheden i de danske farvande. Og min opfattelse er, at problemet er blevet større over årene«, siger formand for de danske lodser Ib Henriksen, der er overbevist om, at omfanget er langt større, end statistikken viser.

»Mange af tilfældene bliver aldrig opdaget af myndighederne«, siger han.

Flere skibe sejler med farligt gods
Risikoen for skibsulykker med efterfølgende forurening er markant større i den danske del af Østersøen end i resten af regionen på grund af de snævre danske stræder. Og siden årtusindeskiftet er trafikken med farligt gods steget voldsomt: Over 30 gange i døgnet passerer et skib med giftige kemikalier eller olie tæt forbi danske kyster, og en gang om ugen passerer et skib med radioaktivt affald.

Alkoholproblemerne trives især på mindre coastere, der sejler kortere distancer i Europa og er højst 120 meter lange.

»Men en fuld kaptajn på en mindre coaster kan give store problemer i et tæt trafikeret stræde som Storebælt. Hvis han falder i søvn, mens jeg ligger bagved med et 300 meter langt olietankskib i pæn fart, og han pludselig vågner op og laver en panikhandling, kan han enten ramme mig, eller jeg kan blive tvunget til at foretage en farlig manøvre«, siger Ib Henriksen.

Russiske søfolk: Går den rette vej
Politikens gennemgang af ulykkerne viser, at russiske søfolk er overrepræsenterede blandt alkoholsynderne. Det overrasker ikke danske søfolk.

»Det er mit indtryk, at der er alkohol indblandet i alt for mange af de ulykker, hvor russiske og østeuropæiske søfolk har stået bag roret. De har ganske enkelt en anden alkoholkultur«, siger Fritz Ganzhorn, formand for Søfartens Ledere.

Vadim Genadevitj Ivanov, næstformand i den russiske sammenslutning af søfarende, SUR, erkender, at der af og til dukker uheldige sager op.

»Det er naturligvis beklageligt. Mit indtryk er dog, at det ikke er et udpræget russisk fænomen, men også et europæisk«, siger Ivanov, der mener, at forholdene er blevet bedre de sidste fem år: »Der er kommet klare promillegrænser til søs, selskaberne har vedtaget alkoholpolitikker, og politiet i havnene foretager løbende spirituskontroller. Det går den rette vej«.