Hjerter, lunger og andre organer risikerer at gå tabt, hvis lægerne på landets intensivafdelinger først må tale med de pårørende om organdonation, når hjernedøden er indtrådt.

En af landets førende hjernedødseksperter advarer sundhedsminister Astrid Krag (SF) mod at indføre fælles retningslinjer for, hvornår tiden er inde til at tage det svære emne op med de pårørende.

»Det er absurd og en meget dårlig idé«, siger Michael Kosteljanetz, overlæge på Neurokirurgisk Klinik på Rigshospitalet

»Hvis vi først må spørge, når patienten er hjernedød, forsinkes hele processen. Så tabes vigtige timer, hvor vi skal tage blodprøver og finde egnede organmodtagere. I sidste ende kan det betyde, at der bliver færre organer til de mennesker, der står på venteliste«, siger han.

19-årig trafikkvæstet kvinde vågnede op igen
Det er dokumentarprogrammet 'Pigen der ikke ville dø', som blev vist på DR onsdag aften om den svært tilskadekomne Carina, der får sundhedsministeren til at bede Sundhedsstyrelsen sørge for fælles retningslinjer.

19-årige Carina Melchiors tilstand blev fejlvurderet af lægerne på Aarhus Universitetshospital, og hendes forældre nåede at sige ja til, at hendes organer kunne bruges til organtransplantation. Men det gik ikke som ventet. Carina vågnede op igen.

»Sundhedspersonalet har fejlvurderet Carina og taget samtalen om organdonation med forældrene op på et forkert grundlag. Derfor skal proceduren ændres, så den bliver ens på alle hospitaler«, siger Astrid Krag til DR og fastslår:

»Samtalen skal første finde sted, når hjernedøden er indtrådt«.

LÆS ARTIKLENSundhedsminister kræver ens regler efter tv-udsendelsen

Men ifølge overlæge Michael Kosteljanetz, der også er formand for hjernedødsudvalget under Dansk Neurokirurgisk Selskab, kan samtalen med de pårørende i nogen tilfælde med rette ske, inden hjernedøden er indtrådt.

»Men det siger sig selv, at situationen skal være sådan, at sundhedspersonalet er så godt som 100 procent sikre på, at patienten dør af sin skade, og at det ikke går, som det gik i Aarhus«, siger han.

»Er den sikkerhed til stede, skal sundhedspersonalet spørge på det tidspunkt, hvor de skønner, at de pårørende kan kapere det følelsesmæssigt. Det kan være efter hjernedødsdiagnosen er stillet, men også inden«, siger han.