Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Under 3.000 mister forsørgelsen

Overraskende få vil miste forsørgelsesgrundlaget som følge af dagpengereformen, viser ny analyse.

Gem til liste

Når op til 16.000 danskere efter nytår mister retten til dagpenge, vil kun et mindretal af dem miste al offentlig hjælp.

Det viser en ny prognose fra tænketanken Kraka om konsekvenserne af halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år.

Kraka mener, at kun 2.000-3.000 mennesker vil stå helt uden offentligt forsørgelsesgrundlag i en kortere eller længere periode af 2013. Det relativt lave skøn har endda ikke indregnet effekterne af regeringens akutpakke og aftale om 12.500 akutjob, som også kan skaffe ledige i arbejde.

Anderledes udfordring end i 2011
»Den offentlige debat har givet indtryk af, at hovedparten af dem, som stod til at miste dagpengene, ville stå uden forsørgelse. Men prognosen viser, at det ikke er en uoverkommelig opgave at hjælpe gruppen. For de enkelte vil det være alvorligt, men samfundsmæssigt er gruppen ret begrænset med de tiltag, regeringen har lavet, og særligt hvis der er ekstra tiltag i finansloven«, siger Andreas Højbjerre, ledende arbejdsøkonom hos Kraka.

Prognosen er lavet ved at overføre erfaringer fra ledige, der i 2011 opbrugte dagpengeretten, til gruppen, der står til at miste dagpengeretten i 2013.

Torben M. Andersen, tidligere overvismand og nuværende professor ved Aarhus Universitet, mener, at Krakas prognose er et »rimeligt udgangspunkt« for at vurdere, hvor mange der mister forsørgelsen i en periode af 2013.

LÆS OGSÅRegeringen og EL er tæt på dagpengekompromis

Verner Sand Kirk, direktør for A-kassernes Samvirke, anerkender, at man redder en stor del af de ledige på målstregen, men han tror ikke på, at det lykkes at komme så langt ned, som Kraka vurderer.

Han henviser til, at udfordringen i dag er anderledes end i 2011. Dels har dagpengereformen skærpet kravene til, hvor meget arbejde det kræver at genoptjene nye dagpenge. Dels er der i 2013 en ekstraordinært stor gruppe ledige, som arbejdsmarkedet får svært ved at absorbere.

Alvorlige personlige konsekvenser
»Tør man konkludere, at der vil være samme mønster i, hvor mange der får arbejde, når gruppen i farezonen er 10 til 15 gange så stor? Det er nemmere at redde ledige, når antallet er overskueligt, end når det er som nu. Hvis du har 100 langtidsledige tømrere, kan man formentlig redde de fleste i løbet af et år, men hvis du har 1.000 ledige tømrere, så bliver det svært«, siger Verner Sand Kirk.

Han tilføjer, at selv om Krakas prognose skulle vise sig at være retvisende, så er der stadig et stort problem, fordi det kan få alvorlige personlige konsekvenser for folk at gå fra dagpengesats på op mod 17.000 kr. om måneden til kontanthjælpssats på omkring 10.000 kroner.

LÆS OGSÅRegeringen og EL er tæt på dagpengekompromis

Kraka anerkender, at der er usikkerhed om skønnet på grund af netop den større gruppe ledige i 2013 og de strammere genoptjeningskrav, men at det formentlig opvejes af, at regeringen har taget nye initiativer for at hjælpe de ledige i arbejde, og at de ledige i 2013 har været kortere tid på dagpenge, end gruppen havde i 2011, hvorfor de får nemmere ved at komme i arbejde.

Finansloven: Uddannelse til ledige
Prognosen får ikke Enhedslisten til at dæmpe kravene til initiativer for de ledige på finansloven for 2013, som partiet ventes at indgå med regeringen i morgen.

Det er nemmere at redde ledige, når antallet er overskueligt, end når det er som nu

Verner Sand Kirk, direktør for A-kassernes Samvirke

Enhedslisten tror, at langt flere end 2.000-3.000 vil miste forsørgelsesgrundlaget som følge af dagpengereformen.

Partiet mener eksempelvis, at Kraka overvurderer, hvor mange der kan få kontanthjælp. Som hovedregel kan man ikke få kontanthjælp, hvis ens ægtefælle tjener mere end cirka 32.000 kr. om måneden, eller hvis man har formue på 20.000 kr.

»Vi tror, at prognosen er for optimistisk, så det påvirker ikke vores holdning til, hvad vi skal have igennem på finansloven. Vi skal have sikret forsørgelsesgrundlaget for de mennesker, som falder ud af dagpengesystemet«, siger Finn Sørensen.

Uddannelsestilbud
Enhedslisten har gjort løsninger på dagpengeproblemet til det centrale spørgsmål i finanslovsforhandlingerne.

Det er ikke lykkedes partiet at rulle stramningerne af dagpengereglerne tilbage eller skaffe de ledige en jobgaranti, men til gengæld bliver løsningen ifølge Politikens oplysninger, at de ledige, som står til at miste dagpengene, får et tilbud om en uddannelse i op til seks måneder - på en sats, der svarer til kontanthjælp: 60 procent af dagpenge for enlige og 80 procent for forsørgere. Kravet til uddannelserne er, at de er kompetencegivende som eksempelvis AMU-kurser.

LÆS OGSÅDansk Folkeparti stemmer ja til »oversolgte« akutjob

Derudover rummer finansloven penge til oprettelse af flere fleksjob, en grøn pulje med tilhørende nye job og en forbedring af ældres muligheder for seniorjob.

Det var i går ikke muligt at få et interview med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), men hun udtaler i en skriftlig kommentar:

»Det er positivt, at mange af dem, hvis dagpengeret ophører, forholdsvist hurtigt finder sig et arbejde igen. Men det ændrer ikke ved, at vi i regeringen er stærkt optagede af, at det antal alligevel bliver så lavt som overhovedet muligt«.

PolitikenPlus
  • Skammel Étbenet skammel til opgaver i de lave højder. Den étbenede skammel følger kroppens bevægelser når du vipper og drejer på den unikke, buede fod. Sid godt og undgå belastninger på ryg og knæ.

    Pluspris 269 kr. Alm. pris 319 kr. Køb
  • Wild Card Køb dit Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 725 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2014 ? både sommer, i efterårsferien og til det hyggelige julemarked.

    Pluspris 725 kr. Alm. pris 850 kr. Køb
  • Sidetaske Funktionel sidetaske fra Eastpak i retro look, og med mange praktiske detaljer. Tasken er produceret i slidstærkt polyester og fås i to farvekombinationer.

    Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Tekande Tekande med tekst på siden er en del Keith Brymer Jones´ "Word" serie, som har været en bestseller i både England og NYC i flere år. Form og funktion kombineres for at skabe moderne keramik.

    Pluspris 379 kr. Alm. pris 450 kr. Køb