Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Kvinderne er ved at erobre den økonomisk magt i hjemmet

Antallet af husstande, hvor kvinden tjener mest, er fordoblet siden 1985.

Gem til liste

Martin Maini Søgaard har aldrig haft de store problemer med, at hans kone, Sheela Maini Søgaard, der er direktør for det fremadstormende danske arkitektfirma BIG, tjener mere end han.

Men undren har han mødt masser af, siden han for fem år siden valgte at droppe jobbet og karrieren i restaurationsbranchen for at tage sig af parrets børn, der i dag er to og fem år.

LÆS OGSÅKvinder skal ikke regne med, at mændene klarer regningen

»Det er fordommene, der kommer ud gennem sidebenene. Mange har en gammeldags holdning til, at det er manden, der skal tjene pengene. De spørger, hvordan jeg kan leve med, at Sheela tjener mere end jeg«, siger 38-årige Martin Maini Søgaard, der i dag læser til lærer og tjener betydeligt mindre end sin kone.

Kvinder tjener mere
Var der overensstemmelse mellem holdninger og virkelighedens verden, burde det fastlåste syn på, hvem der skal bringe brød på bordet, være hastigt i opløsning.

Ifølge en ny statistik udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Politiken er antallet af parforhold, hvor kvinden tjener mere end manden, nemlig eksploderet i de senere år.

Hvor det i 1985 kun var 14 procent af alle forhold, hvor kvinden tjente mest, er det i dag 31 procent.

LÆS OGSÅKvinde, kend din begrænsning

En udvikling, der ifølge flere eksperter må forventes at fortsætte i de kommende år, i takt med at kvindernes indtog på de højere læreanstalter omveksles til kolde kontanter i arbejdslivet.

»Der er ikke noget, der tyder på, at kvinders sult efter viden og arbejde er ved at bremse op. Tværtimod. Jeg tror ikke, at der går så mange år, før vi vil se, at der er lige mange forhold, hvor manden og kvinden tjener mest«, siger direktør Elisabeth Møller Jensen fra Kvinfo.

I modsat retning trækker dog, at kvinder stadig har svært ved at nå til tops i erhvervslivet og tjener mindre end deres mandlige kolleger på både det private og det offentlige arbejdsmarked.

Tre typer mænd
For mange mænd vil det ifølge lektor Kenneth Reinecke fra Roskilde Universitet også være svært at acceptere, at deres kæreste eller kone tjener mere end de selv.

Han mener, at man grundlæggende kan dele mænd op i tre kategorier.

•De mænd, der oprigtigt er glade for deres kvindes succes og mener, det er skønt, at de nu slipper for at knokle røven ud af bukserne og kan bruge mere tid på børn og fritidsinteresser.

•De mænd, der siger, at det er enormt fedt, at deres kæreste eller kone har succes, men er fulde af løgn.

•De mænd, der er alvorligt truet på deres maskulinitet og ikke lægger skjul på det.

Mandens ulykke eller kvindens succes
Ifølge Kenneth Reinecke handler synet på den økonomiske magtfordeling i hjemmet også om, hvad der er årsagen til, at kvinden tjener mere end manden.

Er det mandens ulykke eller kvindens succes, spiller en helt afgørende rolle, fortæller han.

LÆS OGSÅDen moderne mand ligger mellem James Bond og Åbergs far

»Oplever manden en nedgang i karrieren, mens hans kone bare dribler derudad, vil det være en trussel for parforholdet.

Der sker ofte skilsmisser af den grund«, siger han og tilføjer: »Mænd har meget svært ved at omstille sig til en ny virkelighed. Det er kvinderne meget bedre til«.

Tidligere undersøgelser har også påvist, at mænd i Danmark bliver mindre tilfredse med deres økonomi, hvis de tjener en mindre andel af de samlede indtægter i en husstand.

Bemærkelsesværdigt nok ser det stik modsat ud i Sydeuropa.

Frigørelse i hjemmet
Men selv om udviklingen i retning af, at kvinder oftere og oftere tjener mere end deres mænd, er problematisk for nogle, så kan det også have nogle store fordele og muliggøre, at familielivet indrettes på nye måder, påpeger flere eksperter.

»Der ligger en frihed for mændene i, at de ikke skal være forsørger. For mig at se giver det både muligheder for mænd og kvinder, at rollerne i familien ikke er givet på forhånd, men er til forhandling. Der er større råderum til at organisere sig, så alle bliver glade«, siger direktør Elisabeth Møller Jensen fra Kvinfo.

LÆS OGSÅLigestillingsministerens varme luft

At der er mange, der ikke kan se de muligheder, hænger ifølge Elisabeth Møller Jensen sammen med, at vores holdninger halser håbløst bag efter de realiteter, som vi står ansigt til ansigt med hver eneste dag.

»Tanken om, at manden skal være breadwinner lever stadig, selv om det ikke er tilfældet i knapt hver tredje familie«, siger hun.

PolitikenPlus
  • Orange & Rosé vin, 12 flasker Oplev denne smagskasse med seks forskellige vine. 3 orange og 3 rosé. 12 flasker, så du kan opleve hvad orangevin er og nyde de skønneste rosévine.

    Pluspris 1.360 kr. Alm. pris 1.602 kr. Køb
  • LEGO filmen I den allerførste LEGO® biograffilm i fuld længde følger vi Emmet, en helt almindelig LEGO® minifigur, der fejlagtigt bliver opfattet som den mest ekstraordinære person i hele verden.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Cykelskygger 2 Det er et klassisk motiv ? et, som flere af Politikens fotografer har rettet deres kameraer mod og foreviget: Aftensolens leg med de travle trafikanter på Rådhuspladsen.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.725 kr. Køb
  • Skammel Grebet i midten af siddefladen på 'PICK ME'-skamlen, inviterer til at løfte den op og tage den med rundt i hjemmet. Brug den som ekstra siddeplads, sengebord, afsætningsplads m.m.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.299 kr. Køb
  • The Laughing Boy Skulpturen 'Laughing Boy' kan ikke hedde meget andet, end den gør. For ikke bare storgriner den nye figur i stentøj, som kunstneren Leif Sylvester har lavet.

    Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.249 kr. Køb