Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 4. okt. 2006 KL. 15.04

Retsordførere: Vi tager skam afstand fra bombe mod somaliere

Partierne vender sig mod sidste weekends bombeangreb mod indvandrerforening i Århus. Men afviser, at de burde have meddelt det af sig selv.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Politikerne er enige om at tage afstand fra bombeangrebet. Til gengæld finder de ikke, at de skulle tage afstand fra det af egen drift.

SFs Anne Baastrup mener ikke, at partiet skulle have udsendt nogen udtalelser om forbrydelsen, da ukendte gerningsmænd med en fyrværkeribombe raserede indgangspartiet til en somalisk klub i Århus.

Til gengæld langer hun voldsomt ud efter Dansk Folkepartis Peter Skaarup, der ved tidligere lejligheder har været hurtig, når det gjaldt om at kommentere forbrydelser eller domme i straffesager. Han har ikke sagt noget om Århus-angrebet.

»Det er mangel på farveblindhed fra hans side«, siger hun og bebuder, at SF vil kræve en redegørelse om efterforskningen, når politiet bliver færdig med at behandle sagen.

Og netop hensynet til politiets behov for arbejdsro er ifølge SF-retsordføreren grunden til, at partiet har afholdt sig fra selv at udsende pressemeddelelser eller andet om sagen, som hun beskriver som 'rædselsfuld'.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Skaarup.

Tavshed uden samtykke
Socialdemokratiets retsordfører, Morten Bødskov, tager også skarpt afstand fra angrebet på foreningen - også selv om partiet ikke har reageret.

»Fordi vi ikke udtaler os i minutterne efter en begivenhed er det ikke ensbetydende med, at vi ikke har en holdning til sagen.«

Han afviser, at partierne af egen drift skulle have offentliggjort deres holdninger til forbrydelsen og at de har svigtet ved ikke at reagere på bombeødelæggelserne.

»Det er en anklage mod det politiske system, som er uden hold i virkeligheden«, finder han.

Vil ikke blande sig i enkeltsager
Samme holdning har andre medlemmer af retsudvalget.

»Jeg tager afstand fra al kriminalitet. Men jeg giver mig ikke af med at udsende pressemeddelelser om det. Vi skal ikke måle forbrydelser på, hvor mange politikere, der tager afstand fra dem«, fastslår Birthe Rønn Hornbech (V). Hun holder fast i, at politiet og domstolene skal tage sig af straffesagerne.

»Det er ikke noget, politikerne skal blande sig i. Men det er da klart, at jeg tager afstand fra kriminalitet«, tilføjer hun.

Svarer, når der bliver spurgt
Tom Behnke, konservativ retsordfører, er lige så klar i mælet, når det gælder om at tage afstand fra angrebet. Men han vil heller ikke tilslutte sig det synspunkt, at partiet af egen drift skulle komme med en holdningstilkendegivelse efter bombeanslaget. Til gengæld svarer han gerne, når han bliver spurgt.

»Hvis det havde været en politisk ungdomsorganisation, så ville medierne køre det her som forsidehistorie i tre dage i træk. Det undrer mig, at ikke een eneste journalist har ringet om det her. Men naturligvis tager vi afstand fra det, ingen tvivl om det. Kriminalitet er kriminalitet, uanset hvilken vej det vender«, mener han.

Annonce
Annonce
Annoncer
Internationalt
26. maj. KL. 10.21 opdateret KL. 10.39
mordvåben. En finsk politibetjent finder det våben, som der er blevet skudt med fra taget. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

»Normal ung finsk mand« anholdt for at dræbe to og såre syv

Dødstallet efter nattens skuddrama er nu vokset til to. En såret er i livsfare.

Tjek
26. maj. KL. 08.46
Guld. Den daglige kaffepause har en positiv effekt på helbredet, så længe det ikke bliver til otte-ti kopper kaffe. Og så er den filtrerede af slagsen bedst for folk med forhøjet blodtryk.

Kaffen holder lægen fra døren

Undersøgelse om kaffe konkluderer, at den sorte drik kan forebygge sygdomme.

Café+Restaurant
26. maj. KL. 10.31
bøf. Burgerne hos Vesterbros originale burgerrestaurant er blandt de bedste i byen. - Foto: Peter Hove Olesen

Gammel homosauna serverer byens bedste burgere

Vesterbros originale burgerrestaurant begejstrer med perfekt stegte bøffer.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Intergalaktisk. Med 'Men in Black 3' har Rick Baker fået mulighed for at udleve endnu en af sine drengedrømme - at lave retrorumvæsener. - Foto: Wilson Webb
24. maj. KL. 19.59

Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

ibyen anbefaler

restaurant & cafe