På søndag kan det være, at fremmede med en ny slags raslebøsse banker på din hoveddør.
De samler ind. Ikke til krigsofre, bekæmpelsen af kræft eller katastroferamte områder i udlandet, men til fattige i Danmark. Kirkens Korshær har nemlig for første gang siden 1938 arrangeret en landsindsamling til fordel for fattige herhjemme.


























