Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 27. sep. 2007 KL. 18.35

Antallet af voldtægtshenvendelser i Århus stiger

Rekordmange henvendte sig til Center for Voldtægtsofre i Århus sidste år, og tallet bliver endnu højere i år.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Antallet af voldtægtshenvendelser på Århus Sygehus er steget med 60 procent siden 2000.

Center for Voldtægtsofre, som er den akut døgnåbne modtagelse på sygehuset, fik i 2006 130 henvendelser fra kvinder og seks henvendelser fra mænd, viser centrets årsrapport. Det ser endnu værre ud i år.

»Vi havde rigtigt mange henvendelser i 2006, men i år ser der ud til at blive endnu flere. Hidtil i år har hele 139 kvinder og en mand henvendt sig i centret«, siger centerleder og psykolog Maiken Knudsen.

14 procent kendte ikke voldtægtsmand
Henvendelserne om voldtægter kommer først og fremmest fra mennesker som oplyser, at de er blevet voldtaget af en ven eller bekendt (32 procent), eller af en de kun har kendt i kort tid, for eksempel fra en de har mødt til en fest eller i byen (30 procent).

De såkaldte overfaldsvoldtægter, hvor offer og voldtægtsmand ikke kender hinanden i forvejen, står for 14 procent af voldtægterne, ifølge de henvendelser centret har fået.

40 procent af de som henvender sig på centret er unge piger på mellem 12 og 17 år, og for flere af dem var overgrebet deres seksuelle debut.