Ja, du er handikappet.

Men nej, du er ikke handikappet nok til at få den ekstra støtte, der vil forbedre dine chancer for at gennemføre en videregående uddannelse.

Sådan kan reglerne om Statens Uddannelsesstøtte (SU) til handikappede summeres op.

Bureaukrati og uvidenhed
Flere tusinde ordblinde, epileptikere, hørehæmmede samt sklerosepatienter og muskelsvindspatienter i den tidlige fase kan ikke få adgang til handikaptillæg, fordi de på papiret kan have et studiejob i deres fritid.

»Der er en overdreven økonomisk frygt for at åbne støtten til disse studerende kombineret med en helt grundlæggende mangel på forståelse for de her mere usynlige handikappede. Det er bureaukrati og uvidenhed i en ubehagelig sammenblanding«, siger formanden for Danske Handikaporganisationer, Stig Langvad.

I 2006 var 1.102 studerende på handikaptillæg. Den månedlige ekstraydelse er identisk med det beløb, som andre studerende må tjene ud over deres SU – i 2008 er det 6.370 kroner.

Men ifølge landets handikaporganisationer og støttecentre burde langt flere få handikaptillægget; de mere usynlige handikapgrupper bruger så megen ekstra tid på deres studie, at de ikke har tid til et fritidsjob.

Ifølge Danske Handikaporganisationer har mindst tre gange flere, end dem der får tildelt tillægget, reelt behov for en ekstra hånd.

Ingen ferie
En af dem er en 25-årig kvinde, der læser på Danmarks Tekniske Universitet.

Hun har siden 2005 læst til civilingeniør på Bioteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Den 25-årige kvinde er ordblind, og test viser, at hun læser engelsk og dansk på et niveau svarende til en elev i 2. eller 4. klasse.

Testene viser også, at hun er højt begavet, men omfanget af pensum gør, at hun må knokle ca. 12 timer dagligt samt begge dage i weekenden for at kunne følge trop.

»I forvejen tager jeg færre fag ad gangen end mine medstuderende for at få bedre tid til at læse. Jeg kan ikke se, hvordan jeg skulle presse et studiejob ind«, siger hun.

For at få råd til livet som studerende får hun udover den almindelige SU-takst hjælp fra sin familie. Mor og far betaler indboforsikringen samt telefon- og internetregningerne, mens farmor punger ud for medielicensen. Uden deres hjælp kunne hun ikke studere, siger hun.

Derudover arbejder hun i sin syv uger lange sommerferie på fuld tid i et kopifirma. Her tjener hun omkring 16.000 kroner, som hun sparer sammen og fordeler ud på studieåret.

»Sommeren er den tid, hvor andre stresser af. Men det er svært for mig, da jeg både skal arbejde og læse op. Jeg ville blive aflastet i resten af året, hvis jeg ikke skulle arbejde«, siger den 25-årige kvinde.

Men hendes chancer for at få tildelt handikaptillægget er forsvindende små. Ud af de 1.102 studerende, som i 2006 fik ekstrastøtten, var kun de fem ordblinde.

Vurderer kun arbejdsevne
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) ønsker ikke at gå ind i den detaljerede sag og henviser til SU-styrelsen.

I afdelingen for handikaptillæg erkender fuldmægtig Tom Mikael Jørgensen, at det er meget vanskeligt for særlige grupper, heriblandt ordblinde, at få adgang til den ekstra støtte.

»Vi skal vurdere ansøgernes handikap ud fra deres evne til at arbejde og ikke ud fra deres tidsmæssige forbrug på studiet. Ordblinde har den evne til at arbejde, og derfor er det meget svært for dem at få handikaptillægget«, siger Tom Mikael Jørgensen.

Studievejlederne på landets højere læreanstalter har taget konsekvensen af de usynlige handikappedes manglende muligheder. På flere uddannelsessteder anbefaler man eksempelvis ordblinde til ikke at besvære sig med at søge tillægget, da det alligevel er nytteløst.

Talent og evne spildes
Et af de steder er Rådgivnings- og Støttecentret ved Aarhus Universitet, der årligt tilbyder hjælp og vejledning til 700 handikappede studerende.

»De her mennesker er ikke dummere eller dovnere end andre. Tværtimod. Men de studerer i en lavere takt, og så er der ikke timer nok i døgnet til også at have et studiejob«, siger centerleder Willy Aastrup.

Konsekvensen er, ifølge centerlederen, at de handikappede studerende typisk tvinges ud i et studiejob, hvilket forsinker deres studietid. Hvis de da ikke vælger at droppe ud, siger han.

»Talent og evne går til spilde, og det er alle enige om, at samfundet ikke har råd til«, siger lederen af Rådgivnings- og Støttecentret.

Den 25-årige kvinde har på DTU også fået at vide, at det er formålsløst at søge om handikapstøtten. Desuden kender hun både en spastisk lammet og en nærmest blind medstuderende, som blev afvist støtten.

»Jeg spørger mig selv, hvad man så bruger den ordning til. De er nok bange for at give støtten til ordblinde, fordi de ved, der er så mange, som har brug for den«, siger hun.

Flere vil have mere
I 2006 godkendte SU-styrelsen 514 ansøgninger og afviste 278. Derudover var 110 sager under fortsat behandling, mens 20 sager blev henlagt af de studerende selv. Afslagene gives til et bredt spektre af mindre handikappede, oplyser Tom Mikael Jørgensen.

Den ansvarlige for området i styrelsen ville forvente langt flere ansøgere, hvis reglerne for tildeling af handikapstøtte blev blødt op. Han mener, det vil blive uoverskueligt dyrt, hvis handikappede skal tildeles støtte på baggrund af deres tidsforbrug på studiet.

»Hvis det bliver lettere at få, skal alle pludselig have handikaptillæg, og det vil blive en uhåndterlig størrelse«, siger fuldmægtig Tom Mikael Jørgensen.

Støtten vil skabe vækst
Sludder og vrøvl, mener Willy Aastrup fra Rådgivnings- og Støttecentret ved Aarhus Universitet:

»Det er jo ikke ligefrem milliarder, som vil fosse ud af statskassen. Og støtten vil skabe grundlag for vækst og velfærd, når alle dem, som kan og vil tage en uddannelse også bliver ordentligt integreret i systemet«, siger centerlederen.

Den 25-årige studerende må formentlig kigge langt efter de 6.370 ekstra kroner, der ville gøre studietilværelsen nemmere for hende.

Hun regner med, at hendes universitetstid bliver to år længere end sine medstuderendes. Både på grund af sit læsehandikap og den begrænsede støtte, som tvinger hende ud på arbejdsmarkedet også i den næste ferie. Tanken om at droppe ud har strejfet hende.

»Det er da dybt frustrerende, at min hjerne fungerer rigtig godt, men at jeg måske ikke får mulighed for at bruge den. Det må da være i samfundets interesse, at jeg får en uddannelse«, siger hun.