Tit og ofte kommer en iværksætter forbi hjemmesiden amino.dk og slår på tromme for et vidtløftigt projekt.

Sådan en let lille business, hvor deltagerne kan score kassen næsten uden at røre en finger og lade millionerne fosse ind, mens de selv sidder i sofaen. Når andre og mere seriøse iværksættere på hjemmesiden afslører, at ideen er fup, forsvarer fantasterne sig sjældent med argumenter. De råber derimod: Jantelov!

En lille abe på skulderen
Janteloven er nemlig blevet en undskyldning. Hvis noget går skævt – en urealistisk forretningsmodel eller vilde ambitioner, hvor evnerne ikke rækker – kan man altid sige, at det var janteloven, der gjorde, at man ikke kom igennem med sit projekt.

»Janteloven er i mine øjne blevet en lille abe, vi alle sammen bærer rundt på. Den sidder på skulderen og tjener som en dårlig undskyldning for, at vi ikke får succes. På den måde slipper vi for at tage os sammen og gøre vores bedste«, siger iværksætteren Martin Thorborg, der har stiftet amino.dk og før det blev mangemillionær på at lave søgemaskinen Jubii.

Undskyldning for manglende succes
faktisk mener halvdelen af befolkningen, at janteloven på den måde ofte bliver benyttet som undskyldning for manglende succes. Det viser en undersøgelse, Politiken har fået foretaget om danskernes holdning til janteloven. Til gengæld mener 35 procent, at den ikke bliver ’benyttet ofte’.

Martin Thorborg holder mange foredrag i iværksætterkredse.

Her nævner folk også janteloven som grunden til, at de ikke tør kaste sig ud i storstilede projekter. Når han spørger, hvilke eksempler de kan give på jantelov i dagens Danmark, nævner de håndboldtræneren Anja Andersen eller finansmanden Klaus Riskær Pedersen.

Vi elsker Laudrup
»Men det er ikke jantelov. Vi elsker jo Laudrup-brødrene og andre dygtige sportsstjerner, og selv om nogle måske synes, at Mærsk McKinney-Møller har bygget en grim opera, rammer janteloven ikke ham hårdest, selv om han burde være det største offer. Efter min mening er det særlige ved Anja Andersen, at hun er ubehøvlet og utilpasset og en dårlig rollemodel. Og Klaus Riskær bliver måske nok forfulgt, men manden er jo kriminel. Det har ikke noget med janteloven at gøre«, siger Martin Thorborg.

Han prøver at få iværksættere til at indse, at janteloven er en begrænsning, de selv sætter op: Hvis en virksomhed går dårligt for en iværksætter, er det noget skidt.

Mere sikkert at holde lav profil
Men hvis det går godt, og iværksætteren har janteloven i baghovedet, er det også noget skidt. For hvem ved, om naboen bliver misundelig, børnene bliver drillet i skolen, og om nogen ridser den flotte nye bil, man har købt for pengene fra sin succes? Man skulle måske hellere holde lav profil ...

Janteloven virker med andre ord i menneskers egne hoveder som en mur, der afholder dem fra at gå efter succesen. Man kan så spørge sig selv, hvorfor i alverden folk sætter den slags begrænsninger op for sig selv.

»Som udgangspunkt er vores komfortzone et sted, hvor der er trygt og kendt og godt, og hvor vi ikke skal røre os. Det ligger i vores gener at søge hvile og undgå farer«, siger Martin Thorborg.

»Men hvis det bliver indgroet, fører det til stilstand. Det er synd, for pludselig sidder folk som 70-årige og ser, at det eneste, der holdt dem tilbage fra at gøre noget i livet, var dem selv. Men min fornemmelse er, at yngre mennesker er mere tilbøjelige til at gøre oprør mod tendensen«.

Er Anja et offer?
I undersøgelsen bliver deltagerne også spurgt, om de mener, at håndboldspilleren Anja Andersen er offer for janteloven. Hun påberåber sig nemlig at være ramt af den og har sågar gået med en T-shirt med teksten ’Fuck janteloven’.

Her svarer 54 procent, at Anja Andersen ikke er et offer for janteloven, mens 33 procent mener, at hun er det. Ifølge professor og filosof Ole Thyssen fra Copenhagen Business School er der en positiv tendens i de svar, deltagerne giver i undersøgelsen.

»Tallene tyder på, at der er noget om, at folk bruger janteloven som undskyldning. Men de viser også, at der er en stor gruppe af andre mennesker, der gennemskuer det«, siger Ole Thyssen.

»Danskerne kan godt se, at janteloven i en eller anden grad er der. Men de kan også se, at den bliver misbrugt. Det er en mere reflekteret holdning, og det tyder vel egentlig på, at janteloven er på retur«.