Unge vil ikke arbejde med atomsikkerhed

Politiken tirsdag: Danske atomeksperter frygter, at Danmark i løbet af en årrække vil være dårligt rustet til at klare følgerne af en atomulykke, som ligner den, der ramte Europa efter katastrofen på Tjernobylværket i det daværende Sovjetunionen i 1986. For eksempel i tilfælde af en alvorlig ulykke på et svensk atomkraftværk. »Vi kan ikke klare en ny Tjernobylulykke uden hjælp fra Risø«, siger Kaare Ulbak, der leder Statens Institut for Strålehygiejne. Kaare Ulbak var blandt de eksperter, der i går på en konference på Risø advarede om, at der må gøres noget for at sikre, at unge danske forskere stadig vil arbejde med nuklear sikkerhed. Samtlige atomanlæg på Risø skal nedlægges til en pris på op mod 1,2 milliarder kroner, men Kaare Ulbak understreger, at Statens Institut for Strålehygiejne ikke selv har nogen bevilling til at forske i nuklear sikkerhed. Man vil derfor også fremover være afhængig af den ekspertise, der kommer fra Risø. Forkert signal Risøforskeren Jørn Roed, der selv har arbejdet på at udvikle nye metoder til at rense op i de områder af Hviderusland, Ukraine og Rusland, der blev forurenet efter Tjernobylulykken, siger, at det allerede i dag er svært at tiltrække unge forskere. »Det er helt afgørende, at vi kan tiltrække nye folk, men de unge har indtryk af, at det her er et lavt prioriteret område«, siger Jørn Roed. Også direktør Knud Larsen fra statsselskabet Dansk Dekommissionering - der skal rydde op på Risø efter flere årtiers atomforskning samt sørge for, at der oprettes et slutdepot for dansk atomaffald et eller andet sted i landet - udtrykker bekymring for, om han kan tiltrække nye unge medarbejdere til opgaven, som vil tage mindst 20 år. For mange unge er det en opgave, hvor endemålet blot er at afvikle de danske atomanlæg. Ny orientering Knud Larsen understreger, at det er vigtigt, at de unge bliver klar over, at man overalt i Europa er i gang med at rydde op efter atomalderen, og at det kan blive en fremtidig dansk eksportvare at gøre det arbejde på den bedst tænkelige måde. Selv om atomanlæggene på Risø helt skal fjernes, satser forskningscentret på også i fremtiden at være det førende nationale videnscenter, når det gælder strålingssikkerhed og viden om nukleare metoder i forskning og erhvervsliv. Efter gårsdagens konference vil forskningscentrets direktør, Jørgen Kjems, nu forsøge at overbevise forskningsminister Birte Weiss (S) om, at der stadig skal afsættes betydelige millionbeløb til den slags forskning. Professor Sören Mattson fra Lunds Universitet understreger, at det ikke kun er forskningssystemet herhjemme, som om en kort årrække vil mangle strålingseksperter. Han påpeger, at den danske sygehussektor i løbet af en kortere årrække risikerer at mangle et tocifret antal medarbejdere, der har en stor viden om eksempelvis brugen af røntgenstråling på sygehusene.