Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 8. okt. 2008 KL. 16.25

Flugt fra børnehave undersøges

Kommunalchef opfordrer børnehave til at holde skærpet opsyn, efter at to drenge stak af fra institutionen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Københavns Kommune har undersøgt Børnehuset Stjernen, efter at to tre-årige drenge for en uge siden forlod institutionen, uden at pædagogerne opdagede det.

Børne- og ungechef i Brønshøj-Husum, Jørgen Hanghøj, oplyser til politiken.dk, at han i går var på besøg i børnehaven i Tingbjerg for at diskutere torsdagens episode.

»Jeg opfordrede dem til at holde et skærpet opsyn, specielt fordi der er nogle blinde vinkler på legepladsen. Desuden var der et hul i hegnet, som vi har fået repareret«, siger han.

Væk i 50 minutter
De to drenge blev fundet i den lokale Superbest på et tidspunkt. Der havde de ifølge vidner befundet sig i op mod halvanden time.

Børnehavens eget personale mener dog, at det drejer sig om maksimalt 50 minutter.

»50 minutter er lang tid, men det er sådan set mindre vigtigt, om det drejer sig om fem eller 50 minutter. Børn skal jo slet ikke forsvinde«, siger Jørgen Hanghøj.

Børnehaver - ikke koncentrationslejre
Der er endnu ikke klarhed over, hvordan det lykkedes drengene at forlade børnehaven. De kan være klatret både over og under hegnet, der ikke er højere, end at børnehavebørn kan forcere det.

Den samme højde bruges på hegnene rundt om de fleste andre københavnske institutioner.

»Vores børnehaver skal ikke ligne koncentrationslejre. Og man skal også huske på, at jo højere et hegn er, jo længere ned kan børnene falde«, forklarer Jørgen Hanghøj.

Han oplyser dog, at ledelsen i Børnehuset Stjernen nu undersøger, om de må forhøje hegnet. Det skyldes, at legepladsen rummer en del blinde vinkler, og det derfor kan være svært for pædagogerne at have det fulde overblik.

Er ikke sket før
En af de to drenge har ikke været i børnehave siden episoden i torsdags.

På politiken.dk udtrykte faderen til den ene dreng frustration over, at børnehaven efter hans opfattelse ikke tager alvorligt nok på de to drenges forsvinden.

»Jeg ved, at det her er sket før. Men vi fik hverken forklaring eller undskyldning. Min kone sad med tårer i øjnene, men pædagogerne viste ingen tegn på at være kede af situationen«, fortalte Sheikh Salem.

At der tidligere skulle have været børn der stak af fra børnehaven er nyt for Jørgen Hanghøj og tilsyneladende også for Stjernens personale.

»I de år, hvor den nuværende leder har været der, er der ikke sket noget lignende«, siger han.

Kommunikationen skal forbedres
Børne- og ungechefen kalder de to drenges selvstændige udflugt »en fejl, der heldigvis sker sjældent«, og han har efterfølgende snakket procedurerne igennem med Stjernens personale.

Kvinden, der fandt de to drenge i Superbest hæftede sig ved, at pædagogen der hentede børnene, ikke sagde tak for hjælpen, men »hev børnene ud af hænderne på os, der har hjulpet dem«.

Jørgen Hanghøj erkender, at episoden i torsdags har givet anledning til at diskutere børnehavens kommunikation med omverdenen.

»De voksne, der var impliceret, var meget forargede, og der skal børnehaven en anden gang sørge for at tage to pædagoger af sted. En til at tale med de voksne og sige tak, og den anden til at tage sig af børnene«, siger han.

Annonce
Annonce
Annoncer
Musik
26. maj. KL. 13.48
Kulisse. Over 100 millioner tv-seere vil i aften følge finalen i det europæiske melodigrandprix. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Politiken.dk i Baku: Kilometer langt 'Lykkebælte' skjuler fattigdommen

Aserbajdsjans hovedstad er kendt som 'verdens største byggeplads'. Men demokrati indgår ikke i byggeplanerne.

Biografen
26. maj. KL. 12.51
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

'Du kan vente dig' er feel good-opmuntring til alle, der overvejer at få børn.

Internationalt
26. maj. KL. 10.21 opdateret KL. 10.39
mordvåben. En finsk politibetjent finder det våben, som der er blevet skudt med fra taget. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

»Normal ung finsk mand« anholdt for at dræbe to og såre syv

Dødstallet efter nattens skuddrama er nu vokset til to. En såret er i livsfare.

Annoncer
Annoncer

Det sker
festival. Öresundsfestival har klart det bedste program af de to festivaler - med blandt andre den danske gadedreng Lukas Graham i line-uppet. - Foto: MOGENS FLINDT (arkiv)
25. maj. KL. 12.01

Guide: Øresundsfestivalen vs. Vesterbro Festival

ibyen anbefaler

restaurant & cafe