Volden var grov. Men der var ikke tale om fortsæt. Den 16-årige slog ikke sit offer ihjel med vilje.

Det sagde drengens forsvarer, da han fremlagde sin procedure under landsrettens behandling af den såkaldte stadiondrabssag fra Aalborg.

Sagen er anket til landsretten af anklagemyndigheden, som er utilfreds med den dom på fire år for vold med døden til følge, som byretten afsagde i sagen i august.

Anklagemyndigheden ønsker straffen skærpet til en dom for drab.

Det var et røveri, som gik galt
I sin procedure fastholdt forsvareren, Kristian Mølgaard, at hans 16-årige klient skal frifindes for drab.

Forsvareren påpegede, at der er forskel på, at have planlagt at slå en mand ihjel og et røveri, som går galt.

Den 16-årige har i byretten indrømmet, at han havde planlagt røveriet. At han havde udpeget sig et offer, som så ud til at have penge, og som han vurderede, at han kunne klare, og at han fulgte efter ham adskillelige hundrede meter.

Offeret, en 48-årig mand, slog ind på en mørk sti ved Aalborg Stadion. Den 16-årige har forklaret, at offeret herinde pludselig var dukket frem, og havde bedt drengen om at forsvinde.

Det er lige som at lege skjul
I landsretten sammenlignede drengens forsvarer det med, hvis man leger skjul, og nogen pludselig springer frem. Man bliver forskrækket.

Det var dét, sagde forsvareren, som skete for den 16-årige, da han reagerede ved at sparke den 48-årige mand i brystet.

I den forbindelse hæftede Kristian Mølgaard sig ved, at manden, efter at han havde fået sparket i brystet, gik et skridt tilbage men så igen frem mod den 16-årige.

Ifølge forsvareren startede dette et gensidigt slagsmål, der gik over gevind.

Drengen mistede kontrollen
I retten har den 16-årige fastholdt, at manden slog ham i ansigtet. Han har sagt, at dét, der skulle have været et røverisk overfald, endte i et slagsmål, hvorefter drengen mistede kontrollen.

Han fik fat i hovedet på sit offer, og gav ham, hvad han kaldte, et knæspark i ansigtet. Herefter gik manden i knæ. Drengen blev nervøs for, om han kom på benene igen og ville gå til angreb. Derfor sparkede han løs med vrist- og hælspark.

Alt i alt mener den 16-årige selv, at han sparkede mellem 5 og 15 gange.

Herefter tog han offerets pung og nøgler. I pungen fandt han 10-15 kroner. Pungen fandt politiet senere i en tilstødende have.

Anklageren har ikke det afgørende bevis
Forsvareren understregede, at der ikke er noget afgørende bevis for, at der på noget tidspunkt har været fortsæt til andet end et røverisk overfald.

Som følge deraf, sagde forsvareren, har anklageren ikke kunnet levere det nødvendige bevis, der taler for drab.

Nu ligger afgørelsen hos ni nævninge og tre domsmænd, der i fællesskab skal votere, inden den endelige kendelse og dom vil blive afsagt i morgen.

Jeg er ked af det
Den 16-årige dreng var i landsretten iført en hvid skjorte, cowboybukser og sorte kondisko. Han var eskorteret af to civilklædte betjente, og sendte af og til et lille smil til sin mor på tilhørerrækkerne.

Han har gennem hele sagen været samarbejdsvillig, og som i byretten fik den kortklippede, 16-årige dreng det sidste ord.

»Jeg er meget ked af det, der er sket. Det var ikke meningen, at det skulle ende på den her måde, og jeg undskylder til dem, jeg har påført sorg«, sagde drengen.