Argumentet for at give landmændene grønt lys til at oppløje braklagte marker sygner hen.

Fødevarepriserne falder igen, og derfor er der mindre behov for, at landmændene sætter ploven i brakjord for at producere flere fødevarer og på den måde ødelægger mange kvadratkilometer unik natur.

Alligevel vil landbrugsminister Eva Kjer Hansen (V) sammen med sine europæiske kolleger på onsdag helt opgive braklægningsordningen, der betyder, at en del af landbrugsjorden skal ligge uopdyrket hen.

Indtil videre har braklægningsordningen kun været midlertidigt suspenderet i et år, for at den øgede produktion kunne holde fødevarepriserne lidt nede.

Miljøet skal være primær årsag for forandringer
Og det er ganske fornuftigt at annullere det gamle EU-krav, om at nogle marker skal lægges brak, mener landbrugsminister Eva Kjer Hansen, som er udstyret med et bredt mandat fra det danske Folketing, hvor kun Enhedslisten var imod.

For selv om braklægningen set med danske øjne har haft store miljøgevinster, så er det ikke den rigtige vej at gå.

»Den miljøeffekt, som brakken har haft i Danmark, skal vi holde fast i, men vi skal gøre det ved at gå målrettet efter konkrete miljøtiltag. Jeg synes, at miljøet er så vigtigt, at det ikke skal smugles ind ad bagdøren igennem en braklægningsordning«, siger hun.

Dyr mister deres levesteder
Mange naturforkæmpere og miljøeksperter har ellers advaret om, at opdyrkelsen af de henlagte marker får stor betydning for Danmarks natur.

Blandt andet mister dyr og planter på selve arealerne en stor del af deres levesteder. Det drejer sig om en lang række sjældne sommerfugle, truede fugle som agerhøns, hedehøge og viber, samt sårbar flora som tjærenelliker, blåklokker og vilde orkideer.

Mindre brakjord vil også ramme vandmiljøet. Mange brakmarker ligger nemlig tæt på søer og vandløb, og når de skal dyrkes igen, vil der let kunne sive kvælstof, fosfor og pesticider ud i vandet.

Landmændene skal ikke bestemme
Men Eva Kjer Hansen mener, der findes andre og bedre måder at forbedre miljøet.

»Det skal være med åbne øjne, at man lægger markerne brak, og fordi det er de områder, hvor det giver os mest på miljøet. Vi skal væk fra, at arealerne tilfældigt bliver valgt ud af den enkelte landmand, som lægger vægt på nogle helt andre ting«, siger Eva Kjer-Hansen.

Landmænd kan fortsat pløje løs
Men set i lyset af, hvor stor betydning braklægningen har haft for den danske natur, kunne man så forestille sig, at nogle af landmændene kommer til at braklægge nogle af de marker, de igennem det sidste år har pløjet op?

»Nej, det forestiller jeg mig ikke. Men jeg forestiller mig, at vi går længere i forhold til for eksempel vådområder og andre områder, hvor vi siger, at her er nogle særlige miljøhensyn at tage. Men det skal være fordi, at vi begrunder det i, at her får vi allermest miljø og natur for pengene. Og derfor udlægger vi de områder til nogle særlige miljøforanstaltninger. Efterfølgende må vi så kompensere landmændene for de indgreb«, siger ministeren.

Skaden er sket
Selv om SF traditionelt er imod, at man ophæver braklægningsordningen, har de alligevel valgt at give Eva Kjer Hansen opbakning forud for ministermødet i Bruxelles i næste uge.

For i stedet for braklægning er der lagt op til, at man fra EU's side overfører nogle af de direkte landbrugsmidler til naturforanstaltninger. Og dem vil SF gerne være med til at fordele, siger partiets europaordfører Anna Grete Holmsgaard.

»Det har været forfærdeligt, det der er sket i år. Men i en erkendelse af, at nu er størstedelen af markerne jo pløjet op, så kan vi få mere ud af at få indflydelse på, hvordan de kommende midler skal fordeles«, siger hun og peger på, at SF vil kræve, at arealer svarende til det antal kvadratkilometer, landmændene igennem det sidste år har pløjet op, bliver udlagt til vild natur.