Mobning kan føre til post-traumatisk stress, angst, depression og i værste fald selvmordsforsøg.

Men følgevirkningerne af mobning på arbejdspladsen udløser ikke økonomisk erstatning i Arbejdsskadestyrelsen.

»For at mobning skal kunne optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme, skal der ifølge loven findes medicinsk dokumentation for sammenhængen mellem sygdommen og påvirkningen fra mobning - det er der ikke belæg for«, siger direktør for Arbejdsskadestyrelsen, Anne Lind Madsen.

Mobbeofre kan være selvmordstruede
Men flere undersøgelser viser, at helbredet tager skade af mobning. Hver 12. dansker bliver mobbet på arbejdet, og virksomheder og medarbejdere, der oplever mobning, betaler dyrt for konsekvenserne.

Sygefraværet tikker opad, og mange bliver kronisk syge og udstødt fra arbejdsmarkedet.

»Rigtig mange, der er blevet mobbet på arbejdspladsen, udvikler diagnoser som depression, post-traumatisk stress og angst begrundet i mobningen. De bliver skubbet længere og længere ud af arbejdsmarkedet, og nogle ryger på førtidspension. Der er også eksempler på, at de forsøger at begå selvmord«, det siger Inge Lise Eriksen-Jensen, som er virksomhedskonsulent og har ledet projektet 'Tilbage i Job' for HK Danmark.

Projektet skulle få 45 traumatiserede mobbeofre tilbage på arbejdsmarkedet efter lang tids sygemelding på grund af mobning.

Mobning gør folk syge
Det Nationale Center for Arbejdsmiljø(NFA) har offentliggjort en undersøgelse med resultater fra Lund Universitet, der viser, at mobbeofre kan blive både psykisk og fysisk syge.

»Det er et spørgsmål om, hvordan man definerer medicinsk. Der er massevis af forskere, som har fundet sammenhæng imellem mobning og helbred. Det er der helt klart, og det er vist i utallige undersøgelser«, siger forsker i psykisk arbejdsmiljø på NFA, Annie Høgh.

Forskeren har være i Arbejdsskadestyrelsen og fremlagt resultaterne. Men styrelsen mener ikke, der er belæg for det.

Arbejdsskadestyrelsen mangler bevis
»Nu er det en enkel forsker fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der siger det. De har ikke påvist, at der er en klar diagnose for sammenhængen mellem mobning og sygdom«, siger direktør Anne Lind Madsen.

Arbejdsskadestyrelsen har dog haft enkelte sager, hvor de har anerkendt følgevirkningerne.

»Der er en sag om en sygeplejerske, som får besked på at yde aktiv dødshjælp. Det vil hun ikke, så hun sender en anonym anmeldelse, hvorefter hun bliver mobbet systematisk. Det har udløst erstatning«, siger hun.

Sygdom som følge af mobning er altså blevet anerkendt i enkelte tilfælde. Alligevel vil Arbejdsskadestyrelsen ikke anerkende det som sygdom.

Ankerkendelse kan hjælpe
Men det vil forberede de mobbedes situation, hvis diagnoserne bliver anerkendt, mener virksomhedskonsulent Inge Lise Eriksen-Jensen.

»Skaden er der, men det er jo ikke et brækket ben, der kan repareres. Manglende anerkendelse er det samme som ikke at sætte gips på et brækket ben. Penge i sig selv gør ingen forskel, men det er en af de ting, der vil betyde, at de mobbede føler sig anerkendt, og så vil de have bedre chancer for at komme tilbage på arbejdsmarkedet«, siger hun.

Anmeld mobbesagen
Arbejdsskadestyrelsen opfordrer mobberamte til at anmelde skaden, selvom den ikke udløser erstatning. Sagen kan nemlig blive genoptaget, hvis sygdom efter mobning bliver anerkendt.

Lige nu er der et stort forskningsprojekt i gang, som det Nationale Center for Arbejdsmiljø offentliggør til foråret. Her vil Arbejdsskadestyrelsen igen tage stilling til, om følgevirkningerne af mobning skal anerkendes som sygdom.