Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 10. mar. 2009 KL. 23.36

Betjente kunne ikke afhøres efter sabelhug

En helt ung og en ældre betjent skød en psykisk syg mand, som angreb dem. Begge blev såret af sabelhug og har ikke kunnet afhøres.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det er ikke klart, hvad der præcis skete, da en ung og en gammel betjent skød og dræbte en 32-årig psykisk syg mand.

Han blev i en lejlighed i Kronborggade på Nørrebro ramt af tre skud på overkroppen. Betjentene blev begge såret af sabelhug og efterfølgende indlagt på Rigshospitalets traumecenter.

Betjente kan ikke afhøres
Betjentene er ved bevidsthed og er omgivet af deres familier.

»De overlever, men de har det ikke godt«, siger vicestatsadvokat Anders Riisager og fortæller, at betjentene ikke kunne afhøres tirsdag.

»Og derfor kan vi på nuværende tidspunkt ikke klarlægge, hvad der skete i lejligheden«, siger Anders Riisager, der som repræsentant for statsadvokaten står i spidsen for efterforskningen.

Det er helt almindelig praksis i sager, hvor politiet har affyret deres tjenestepistoler.

Kun to levende vidner
Naboer i opgangen og folk på gaden bliver også afhørt, men der var ikke andre vidner end betjentene og den nu afdøde 32-årige til stede i lejligheden.

Politiets teknikere er ved at undersøge blodspor og andre tekniske beviser, men Anders Riisager tror ikke, der vil komme oplysninger frem om, at de to betjente har handlet forkert.

»Alt tyder på, det var en psykisk syg mand, der gik amok«, siger han.

Hugget i hovedet
Lægerne er endnu ikke færdige med at behandle de to sårede betjente, men ifølge de foreløbige oplysninger, Anders Riisager har modtaget, er den ene blevet hugget i kraniet med en sabel.

Det bekræfter Claus Oxfeldt, der er formand for Københavns Politiforening.

»Skaderne er voldsomme«, fortæller han politiken.dk.

»Og derudover er det en kæmpe psykisk belastning for betjentene. Det er en brutal oplevelse at skulle skyde en mand«, siger Claus Oxfeldt.

Han oplyser også, at de to sårede politifolk er en meget ung betjent og en kollega, der er betydeligt ældre.

Psykologhjælp til alle
Alle politifolk, der har været involveret i sagen - fra telefonpersonale til kolleger på stedet - har fået obligatorisk psykologhjælp.

»Vi vil også evaluere, om vi kunne have gjort noget anderledes, men umiddelbart tror jeg ikke, vi vil ændre nogen procedurer«, siger Claus Oxfeldt.

Politiet vidste på forhånd, at de skulle ud til en psykisk syg mand, men det ser Claus Oxfeldt ikke noget galt i.

»Det sker næsten dagligt, at vi skal ud og hente psykisk syge mennesker, og det plejer der ikke at give problemer«, fortæller han.

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
26. maj. KL. 19.44
spionmistænkt. Journalisten Per Michaelsen (tv) sammen med journalist Mette Herborg i forbindelse med udgivelsen af deres fælles bog 'Stasi og Danmark', der udkom i 1996. I bogen bliver en stribe danskere - primært fra venstrefløjen - koblet sammen med Stasis agenter eller beskyldt for at have talt over sig i forhold til de Østtyske myndigheder. - Foto: Claus Lunde

Historiker: Hvis journalist var agent, er det historiens ironi

Historiker blev beskyldt for, at Stasi havde snøren ude efter ham i Per Michaelsens bog.

Internationalt
26. maj. KL. 18.53

FN gør status over artilleribombardement af syrisk by

Norsk general kalder angreb i Houla i Syrien for »en brutal tragedie«.

Politik
26. maj. KL. 15.35
Skattepolitik. Joachim B. Olesen glæder sig over, at hans markante holdninger i Carina-debatten nu bærer frugt. - Foto: Joachim adrian

Joachim B. Olsen: Det er et paradigmeskifte på venstrefløjen

Jubel hos Joachim B. Olsen over skatteministerens accept af Carina-effekten.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe