Der er ingen grund til at frygte bakterien Clostridium difficile, som netop nu ses som en epidemi på en lang række danske sygehuse.

Det siger en af landets førende eksperter på dette felt, overlæge Michael Tvede fra Rigshospitalets klinisk-mikrobiologiske afdeling, til politiken.dk.

»Vi får mange henvendelser fra mennesker, som er alvorligt bekymrede, fordi de hører så meget om denne bakterie, som endog er blevet kaldt dræberbakterien«, siger Michael Tvede.

»Men der er ingen grund til at være specielt bange for bakterien. CD027 er en ny stamme af Clostridium difficile, men der er stadig tale om en ganske almindelig bakterie, som giver mennesker diaré i forbindelse med antibiotikabehandling«, siger Michael Tvede.

Findes overalt
Ifølge Michael Tvede, der i 1978 var den første i Danmark til at analysere netop denne bakterie, findes den i forskellige udgaver overalt hos mennesker og dyr og sågar i jorden.

»Der er intet usædvanligt i, at mennesker får diarré af en bakterie som Clostridium difficile. Sådan har det altid været«.

»Når vi ser særligt mange tilfælde lige nu, skyldes det først og fremmest, at bakterien i stigende grad er blevet resistent over for antibiotika. Men den kan altid behandles effektivt i løbet af få dage med en særlig form for antibiotika kaldet vancomycin«, siger Michael Tvede.

Budskab til lægerne
Michael Tvedes budskab til lægerne ude på sygehusene er: Sørg for at holde hænderne rene og ikke at sjuske med rengøringen.

»Svigtende rengøring på nogle af sygehusene er sikkert medvirkende årsag til, at bakterien kan trives. Men det er også vigtigt, at personalet husker at vaske hænderne grundigt i vand og sæbe. Samt ikke mindst at man isolerer alle med diaré. Men det har man altid skullet gøre ved diaréer«, siger Michael Tvede.

Dødsfald bør ikke dramatiseres
Ifølge myndighederne har den igangværende epidemi kostet 10-15 mennesker livet.

Men det bør ikke dramatiseres, siger overlægen.

»Dem, der dør med diarré, er næsten altid ældre, kronisk syge mennesker, som har et svagt immunsystem. De ville også kunne dø af alle mulige andre former for infektioner, eksempelvis kolibakterier«, siger Michael Tvede.

Bakteriens udbredelse
På basis af mange års erfaringer i Danmark med Clostridium difficile tegner der sig ifølge Michael Tvede en simpel formel for udbredelsen.

»Hver femte af alle patienter får diarré af at blive behandlet med antibiotika. Og hos hver femte af dem skyldes diaréen Clostridium difficile«.

»Sådan er det, og sådan vil det blive ved med at være også når den nuværende udgave, CD027, bliver afløst af andre typer af bakterien, der har andre numre. Og der er ingen grund til at være mere bange for CD027 end for andre bakterier«, siger Michael Tvede.

Sås i 1930'erne
Bakterien sås første gang helt tilbage i 1930'erne, hvor den blev kaldt Bacillus difficiles.

Den blev betragtet som ikke-sygdomsfremkaldende hos mennesker. Siden skænkede ikke mange bakterien en tanke. Men i 1976 skete der noget.

»En hel masse mennesker i USA begyndte at få diarré, når de blev behandlet med en bestemt form for antibiotika. Man anede ikke hvorfor, men så udlovede medicinalfirmaet Upjohn en dusør til dem, der kunne løse gåden«.

»En gruppe amerikanske forskere fandt så ud af, at det var Cclostridium difficile, der var tale om. Siden har den været at finde over alt«, siger Michael Tvede.