Politiets Efterretningstjeneste (PET) førte i en lang årrække regeringens uafhængige kontrolorgan bag lyset og udviklede en snedig teknik, når den ikke ville kigges i kortene i sager om registrering af venstreorienterede danskere.

Sådan lyder en af de kritiske konklusioner, når PET-kommissionen på onsdag kælver med et isbjerg af en koldkrigsberetning på ikke mindre end 4.600 sider.

I rapporten bruger kommissionen udtryk som »fejlinformation« og »vildledning«, erfarer Politiken.

Tjenesten omgik reglerne
Og det skyldes PET’s forhold til det såkaldte Wambergudvalg, der den dag i dag fører tilsyn med tjenestens personregistreringer og videregivelse af oplysninger til andre myndigheder.

Siden 1999 har PET-kommissionen undersøgt den hemmelige tjenestes historie frem til Berlinmurens fald og taget stilling til, om PET forbrød sig mod en regeringserklæring, der forbyder registrering af danskere »alene« på grund af lovlig politisk virksomhed.

Ifølge Politikens oplysninger har kommissionen fundet flere konkrete eksempler på, at tjenesten omgik reglerne.

Rødt papir lukkede arkivet
PET-folkene stak ganske enkelt et rødt ark papir ned i de registreringssager, som Wambergudvalget ikke måtte se.

Når udvalget i sine stikprøvekontroller søgte på navne eller numre, fik det i nogle tilfælde at vide, at der slet ikke lå noget på sagen, eller at oplysningerne var makulerede.

Også selv om det var usandt.

Den kritisable praksis begyndte under PET-chefen Arne Nielsen, der var leder af tjenesten i 1960’erne. Men også under efterfølgerne i 1970’erne og 80’erne, politimestrene Jørgen Skat-Rørdam og Ole Stig Andersen, var PET’s røde ark i brug.

Døde eller gået på pension
Og det kritiserer kommissionen skarpt i beretningen.

Loven om PET-kommissionen åbner mulighed for, at der kan rejses retssager mod tidligere embedsmænd og ansatte. Men da de fleste enten er døde eller gået på pension, er det formentlig usandsynligt.

Flere ledende medarbejdere fra den kolde krig er skuffede over beretningens indhold, som de har haft mulighed for at kommentere.

Tidligere PET-chef Ole Stig Andersen er utilfreds med hele undersøgelsesformen, men vil først komme med sine konkrete indvendinger efter offentliggørelsen, siger han.

Ti år og 70 millioner
Jørn Bro, der gennem en årrække var tjenestens operative leder, kan bedre leve med kommissionens konklusioner:

»Det kan da godt være, at der er nogen, der vil sige, at sådan burde vi ikke have optrådt dengang, men det er et skønsspørgsmål. Jeg har en anden opfattelse af, hvordan vi som en ordentlig arbejdende tjeneste burde gribe tingene an«.

LÆS ARTIKEL: Langsom PET-kommission får konsekvenser

PET-kommissionens arbejde har taget ti år og kostet omkring 70 millioner kroner, hvilket flere forskere synes har været unødvendig lang tid.

Kommissionens formand, landsdommer Leif Aamand, vil ikke kommentere kritikken, før de 16 bind i beretningen er afleveret til justitsminister Brian Mikkelsen (K).