I årene efter regeringens forbud i 1968 mod at registrere borgere alene på grund af deres lovlige politiske virksomhed førte Politiets Efterretningstjeneste (PET) arbejdskartoteker over danskere, som tjenestens medarbejdere mistænkte for undergravende virksomhed, skriver Jyllands-Posten.

Kartotekerne voksede sig så store og smeltede senere så meget sammen til ét fælles kartotek så omfattende og systematisk, at det kritiseres af PET-kommissionen.

Kommissionens beretning på 4600 sider offentliggøres på onsdag, og en af de kritiske konklusioner gælder - ifølge Jyllands-Postens oplysninger - de såkaldte arbejdskartoteker i PET.

LÆS MEREKommission: PET omgik reglerne

Regeringserklæring udhulet
Den officielle registrering af borgere og organisationer i PET skete på centralt placerede fælles-tromler, men ved siden af disse havde nogle medarbejdere hver deres arbejdskartotek med oplysninger om borgere, som ikke var så belastende, at de opfyldte kriterierne for at blive registreret.

Borgerne var typisk i søgelyset, fordi de senere - når flere oplysninger var indsamlet - kunne tænkes at opfylde kriterierne for at blive registreret officielt på grund af mistanke om undergravende virksomhed.

Med årene smeltede arbejdsarkiverne imidlertid sammen til et fælles arkiv og udhulede dermed regeringserklæringen.

LÆS OGSÅSpioner og betjente slås om hemmelig verden

»Hvis der er noget, jeg fortryder, så er det, at jeg ikke tidligere opdagede, at arbejdsarkiverne efterhånden havde fået et alt for stort omfang. Hvis kommissionen kommer med kritik af det, er den berettiget«, siger Ole Stig Andersen, der var chef for PET 1975-1984, til Jyllands-Posten.