Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 4. jul. 2004 KL. 22.26

Falske erindringer splitter familier

De erindringer om seksuelt misbrug i barndommen, som nogle voksne kvinder får, er højst sandsynligt falske, siger videnskaben. Men de tror på deres minder, og det har splittet mange familier og ført til retssager.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Genfundne erindringer

Også kaldet recovered memory, er erindringer, der opstår efter mange års glemsel. Det sker ofte i forbindelse med terapi.

I 1995 nedsatte Royal College of Psychiatrists i England en arbejdsgruppe, der undersøgte den eksisterende viden om genfundne minder. Konklusionen var, at erindringer, der er kommet frem efter lang tids glemsel - og især når særlige terapeutiske metoder har været brugt til at få dem frem - højst sandsynligt er falske.
De virker troværdige, overbevisende og ulykkelige. Kvinder, der som voksne i forbindelse med terapi får erindringer om, at de har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen.

Men i mange tilfælde er erindringerne om seksuelt misbrug, såkaldte genfundne erindringer, falske. Det siger den førende internationale forskning på området.

Opløste familier
Psykiater Jytte Willadsen er blevet kontaktet af omkring 20 familier, der er gået i opløsning, fordi døtrene som voksne har anklaget deres fædre for incest. Incesterindringerne er typisk kommet i forbindelse med terapi.

Ifølge familierne er anklagerne grundløse. Line Bach Møller er psykolog og har skrevet speciale om falske erindringer. Hun mener, at alle faggrupper, der har klienter i psykoterapeutisk behandling, er i risikogruppen for at plante falske erindringer.

»Nogle synes ikke at være klar over, hvor stærk en påvirkning de kan udøve, og hvor kraftige mekanismer, der kan opstå mellem klient og terapeut i en psykoterapi. Nogle terapeuter vil for hurtigt hen til kernen af klientens problem. Derfor er der nogle, der danner forhastede konklusioner, og som dermed kan plante falske erindringer om incest«, siger hun.

Falsk identitet
Jytte Willadsen er enig i den udlægning. Hun mener, at det er karakteristisk for kvinderne, at de i kort eller længere tid har haft det dårligt og for eksempel har haft problemer i deres parforhold eller på arbejdsmarkedet.

»Kvinderne får en knage at hænge deres problemer op på og får en forklaring på, hvorfor de ikke har haft det så godt. De får en enorm opmærksomhed. Men det bliver de hverken helbredt eller lykkeligere af«, siger Jytte Willadsen.

Men kvinderne er meget overbevist om, at deres erindringer er sande. Derfor virker de også troværdige på deres omgivelser.

»Den forfærdelige konsekvens er, at de påtager sig en falsk identitet. Mange oplever, at de får masser af omsorg og opmærksomhed, og oplever, at de er noget. Men de får ikke bearbejdet de problemer, der var årsag til, at de begyndte i terapi«, siger Line Bach Møller.

Flere og flere detaljer
Jytte Willadsen er meget skeptisk over for, om erindringerne i nogle tilfælde kan være sande.

»Det minder om vrangforestillinger og fantasier. Jo mere kvinderne husker, jo mere udviklet bliver erindringerne. Der kommer flere og flere detaljer på, og i mange tilfælde bliver der flere, der har begået overgrebene. Det er ikke usædvanligt, at familiehunden også bliver involveret i overgrebene, eller at der også optræder kutteklædte mænd«, siger Jytte Willadsen.

Psykolog Line Bach Møller opfordrer derfor alle, der har klienter i behandling, til at få viden om, hvordan falske erindringer opstår, samt eventuelt at gå i supervision for at undgå for hurtige konklusioner.

»Erindringer er konstruktioner. Det er ikke en videofilm, man kan afspille. Derfor skal man være klar over, at erindringer kan dække over noget andet for eksempel have en symbolsk værdi, være fantasier eller falske erindringer«, siger hun.

Bodil Dichow, der er daglig leder på Thora Center, der arbejder med incestofre, har ikke mødt nogen, hvor der er tale om genfundne erindringer.

»Vi ville hurtigt kunne gennemskue, hvis der ikke var hold i oplevelserne. De, der kommer her, oplever, at det er meget smertefuldt, og man kan se på deres følelser og reaktioner, at oplevelserne er sande og selvoplevede«, siger Bodil Dichow.