Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 26. feb. 2010 KL. 18.30

Borgmester er rystet over beskyldninger

Guldborgsund Kommune afviser, at voldsmistænkt familie kom derfra.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Familien i Brønderslev med de ni børn, hvor faderen og moderen er anmeldt af en 20-årig datter for systematisk vold og seksuelt misbrug, kom ikke fra Guldborgsund Kommune.

Det fastslår Guldborgsunds borgmester John Brædder.

Han er rystet over, at hans kollega i Brønderslev, den socialdemokratiske borgmester Lene Hansen, hele dagen i flere medier anklaget hans kommune for ikke at have informeret om, at den socialt belastede familie flyttede til Brønderslev.

Stået på hovedet i arkiver
Blandt andet har Lene Hansen sagt, at Guldborgsund Kommune 'tilsyneladende ikke har foretaget sig noget i årevis overfor familien', og at hun agter at gå til Ankestyrelsen for at anmelde Guldborgsund.

Fire embedmænd i Guldborgsund har sammen med John Brædder stået på hovedet hele eftermiddagen i arkiver og registre for at finde ud af, hvad sagen handler om, fortæller John Brædder - og han konstaterer på den baggrund:

»Vi kan ikke se, at den familien nogensinde har boet hos os«.

Føler sig hængt ud
John Brædder føler sig hængt ud af sin nordjyske kollega. Og han kan også fortælle, at der har været telefonstorm på kommunen.

»Jeg undrer mig dybt over, at Lene Hansen ikke tjekker den slag grundigere, før hun går så bombastisk ud med at skyde på andre kommuner«, siger John Brædder

Familien har tilsyneladende flyttet rundt adskillige gange de senere år og før Brønderslev boet i blandt andet Lolland, Skanderborg og Hjørring Kommuner.