Beboere i en boligblok i området Ved Ungdomsboligerne i Gentofte er blevet evakueret, efter at politiet har gjort et sprængfarligt fund i et af ejendommens kælderrum.
»Årvågne beboere har henledt vores opmærksomhed på kælderen, og vi har efterfølgende fundet et kælderrum med 14 skydevåben, ammunition, håndgranater og en kasse, der kan være en bombe«, siger lederen af Københavns Politis bandeenhed, Henrik Svindt.




























