Det nytter alligevel ikke noget.

Den melding møder psykologer og rådgivere i stigende grad, når de opfordrer børn til at fortælle voksne om de seksuelle overgreb, de oplever.

Alt for ofte har børnene allerede fortalt om overgrebene til deres læge, skrevet det i en stil til klasselæreren – eller også har kommunen tvangsfjernet en ældre bror eller søster uden at sørge for at beskytte det barn, der stadig bor i hjemmet.

»Til sidst griber børnene selv telefonen og ringer ind til os eller chatter med os. Selv om det er utrolig tabubelagt, så forsøger børn og unge på deres egen måde med de kommunikationsmidler, de har, at få de voksne i tale«, siger Marianne Immersen, leder af Albahus, et rådgivnings- og behandlingscenter for ofre for sexovergreb.

Tankevækkende fællestræk
I årets første to måneder har flere end 20 henvendelser til Albahuset haft et tankevækkende fællestræk.

Enten har myndighederne eller en voksen haft kendskab til overgreb mod børn, uden at nogen har reageret, eller uden at nogen er gået videre med sagen.

LÆS OGSÅSkole, politi og borgere advarede om svigt i familie

Normalt opgør centeret ikke specifikt, hvor mange ofre der har fortalt en voksen om misbruget. Men for et halvt år siden oprettede Albahus som det første center i landet en chatlinje på internettet, der specielt henvender sig til ofre for sexovergreb.

Siden da har antallet af henvendelser fra helt unge og ikke mindst mængden af historier om voksensvigt forbløffet personalet.

»Det er lidt med en dårlig smag i munden, vi nogle gange sidder som professionelle og godt ved, at det ikke er sikkert, at det nytter, når vi igen beder barnet om at fortælle en voksen om misbruget«, siger Nina Schrøder, rådgivningskoordinator på Albahus, der bliver støttet økonomisk af staten.

Kommunen er værst
Det samme gør Thora Center, der typisk bliver kontaktet af pårørende til misbrugte børn.

Også her er meldingen klar: Der sker ikke nok, når børn og pårørende råber om hjælp. Slet ikke, når de henvender sig til kommunen.

»Tingene går meget langsomt. Vi oplever, at medarbejderne i forvaltningerne ikke har den fornødne viden, der skal til. De mennesker, der er berørt, kan få oplevelsen af, at de ikke bliver taget alvorligt«, siger centrets leder, Bodil Dichow.

LÆS OGSÅSådan må børn gerne vokse op

Det er bekymrende.

»Børn har ikke tid til at vente. Børn udvikler sig så hurtigt gennem deres barndom, og et halvt år betyder rigtig meget«, siger hun.

'Nok bare en leg'
I Dansk Socialrådgiverforening mener formand Bettina Post, at der sagtens kan være reageret på et barns henvendelse, uden at barnet føler, at der er sket noget.

»Det er meget vanskelige sager, hvor en anklage skal undersøges grundigt, inden vi skrider til handling«, siger formanden.

Som en ny tendens oplever Alabahus i flere sager, at krænkeren selv er et barn.

»Men det bliver ikke altid taget seriøst, for det er ’nok bare en leg’«, siger Nina Schrøder.