Kilde: Kriminalforsorgen og JustitsministerietFængslerne vil gerne slippe for at tage imod det stigende antal børn og unge, der må bag tremmer, fordi der mangler pladser i de særligt sikrede institutioner til unge kriminelle.

»Vi vil helst ikke have de unge«, siger kontorchef Ina Eliasen, Kriminalforsorgen.

Også fængslernes ansatte er skeptiske, selv om der kunne være flere job i unge bag tremmer:

»Det er ikke nogle arbejdspladser, jeg har ambition om at rage til mig«, siger Kim Østerbye, der er formand for Fængselsforbundet.

Sidder og venter på dom
Kriminelle børn og unge under 18 år skal i virkeligheden placeres i sikre ungdomsinstitutioner. Det er der bred politisk enighed om – men alligevel viser nye tal fra Kriminalforsorgen, at der hver dag året rundt sidder cirka 25 kriminelle mellem 15 og 17 år i fængsel.

De fleste af dem tilbringer i gennemsnit to-tre måneder i fængslet, mens de venter på en dom.

LÆS ARTIKEL Flere børn sidder i voksenfængsel

I de kommende år vil regionerne og kommunerne indrette et større antal nye pladser i sikrede institutioner for at kunne dække behovet. Men indtil de nye pladser er klar, vil mange børn og unge stadig skulle i fængsel.

Vicefængselsinspektør: Vi kan ikke sige nej til dommer
I københavnsområdet lægger Vestre Fængsel celler til. Her siger vicefængselsinspektør Morten Gudmand-Høyer, at det ikke er fængslets »kernekompetence« at tage sig af børn og unge.

»Principielt skal børn og unge jo være på de sikrede institutioner, der kan give dem de rigtige pædagogiske rammer. Men når der ikke er plads dér, så havner de unge hos os. Vi kan ikke sige nej til en dommer. Vi har derfor lidt nødtvungent lavet et særligt ungeafsnit, hvor vi skaber midlertidige rammer for de unge, som skal være afsondret fra voksne«, siger Morten Gudmand-Høyer.

Ikke hensigtsmæssigt for børn
Han fortæller, at det særlige ungeafsnit i Vestre Fængsel er bemandet med særligt motiverede fængselsbetjente, og at der er tilknyttet pædagog, socialrådgiver og undervisning.

Men andre steder i landet, hvor kriminelle børn og unge anbringes i arresthuse, har Kriminalforsorgen ikke mulighed for at indrette ungeafdelinger.

»Her skal vi opfinde løsninger fra gang til gang, bl.a. for at bryde den isolation, den unge ellers vil ende i«, siger Ina Eliasen fra Kriminalforsorgen og understreger, at et fængsel ikke er »hensigtsmæssigt« for børn og unge.

En nødløsning
»Det er en nødløsning. Det er for voldsomt for dem i vores institutioner, og det er jo også det, konventionerne siger: Børn skal ikke i fængsel. Det er meget indgribende for dem at være i et fængsel. Det er en voldsom oplevelse, og selv om de unge, som man siger, selv har ’købt billetten’, så gør et ophold i fængslet større skade end gavn. Det er en svag gruppe, der skal have særlig og intensiv støtte, og det kan vi ikke give dem i et fængsel«, siger Ina Eliasen.

Kim Østerbye fra Fængselsforbundet siger direkte, at »vi taber de unge til det kriminelle miljø, hvis de skal rende rundt i fængslerne«.

Han peger på, at Vestre Fængsel er Nordens største fængsel, hvor børn og unge ikke kan beskyttes effektivt mod det kriminelle miljø.

»De unge sidder der i de år, hvor de er sårbare og skal finde deres identitet. Vi kan ikke være bekendt som samfund, at det skal ske i et fængsel, hvor der er stor risiko for, at den negative sociale arv, mange har med sig, underbygges. Og det bliver blot endnu mere meningsløst, når det nu også kommer til at gælde 14-årige«, siger Kim Østerbye med henvisning til regeringens aftale med DF om at sænke den kriminelle lavalder til 14 år.

Dommer: Fængsel er ikke et egnet sted
I Kriminalforsorgen siger Ina Eliasen, at hvis den kriminelle lavalder bliver sænket, »så må vi tænke endnu dybere over, hvordan vi skal håndtere det. Man kan jo håbe, at 14-årige får førsteret til en sikret plads – for de er jo virkelig børn«, siger Ina Eliasen, der understreger, at det jo ikke løser det generelle problem: at der er for få sikrede pladser uden for fængslerne til unge kriminelle.

Det er dommerne, der afgør, om en ung skal fængsles. Og gang på gang sætter det dommeren i et dilemma, fordi eneste mulighed er et fængsel, siger byretsdommer i København, Jørgen Lougart, der er formand for Dommerforeningen:

»I de grovere tilfælde kan vi jo af hensyn til retsfølelsen og ofte også selve opklaringen ikke blot løslade en ung, fordi der ikke er plads i en sikret institution, som der jo burde være. Jeg har selv prøvet det i en sag om et gaderøveri, fordi der ikke engang var en tidsfrist for, hvornår den unge kunne komme videre fra fængslet til en institution. Men jeg blev underkendt af landsretten«, siger Jørgen Lougart.

Han mener ikke, at et fængsel er et sted for børn: »Havner de i et arresthus, kan den eneste mulighed for at holde dem væk fra voksne arrestanter være at isolere dem. Vedtagelse af en kriminel lavalder på 14 år vil uvægerlig betyde, at endnu flere børn og unge må sendes i fængsel«.