Annonce
Danmark 13. apr. 2010 KL. 09.13

Jonni Hansen risikerer at blive dømt for tredje gang

Antifascister er mødt op ved retten i Roskilde, hvor Jonni Hansen er tiltalt for overtrædelser af racismeparagraffen.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Jonni Hansen

Jonni Hansen er formand og talsmand for Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB)

Han tiltales for overtrædelse af racismeparagraffen på grund af løbesedler uddelt i Gladsaxe og Bagsværd.

Ved regions- og kommunalvalget sidste år opnåede DNSB henholdsvis 0,1 og 0,3 procent af stemmerne til de to valg.

Ved dagens retsmøde risikerer Jonni Hansen op til to års fængsel.

Nazisternes formand i Danmark, Jonni Hansen, risikerer i dag for tredje gang at blive idømt en fængselsdom.

Det sker i retten i Roskilde, hvor han af Rigsadvokaten er tiltalt for overtrædelse af racismeparagraffen.

Hovedpersonen selv regner dog ikke med at blive dømt.

Tiltalt af Rigsadvokaten
Jonni Hansen, formand og talsmand for Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB), har ifølge Rigsadvokaten ansvaret for racistiske løbesedler, som blev uddelt i beboelseskvarterer i Gladsaxe og Bagsværd i oktober og november 2006.

LÆS OGSÅJonni Hansen tiltalt for racisme

Han tiltales også for i en længere periode frem til midten af sidste år at have haft en lignende version af samme løbeseddel liggende på partiets hjemmeside.

På hjemmesiden ligger der fortsat flere forskellige løbesedler, der kan printes.

Sagen blev rejst, da beboere i Gladsaxe fik løbesedlerne smidt ind af brevsprækken og anmeldte det til politiet.

Regner med at vinde
Hovedpersonen selv regner med at vinde dagens retsmøde.

»Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg anser sagen for tabt for anklagemyndighedens vedkommende«, siger Jonni Hansen til politiken.dk

Han tilføjer, at »når vi sidder og forfatter løbesedler, så sidder vi jo ikke og tænker på, at nu skal vi give den en ordentlig spand kul og overtræde den danske lovgivning«.

Taber Jonni Hansen sagen – imod egne forventninger – risikerer han op til to års fængsel.

Antifacister står klar
Retssagen har været længe undervejs. Den skulle have været afviklet sidste år, men blev udskudt på grund af underbemanding hos politiet som følge af klimatopmødet i København.

På forhånd har antifacister tilknyttet Antifacistisk Aktion (AFA) bebudet, at de vil møde talstærkt op foran retsbygningen i Roskilde. Foreløbig er cirka 20 stykker klædt i mørkt tøj mødt op med et banner, der bærer teksten 'Racisme er had ikke politik'.

På internettet har de uddybet deres holdning:

'Mens selve retssagen er mindre vigtig, er det vigtigt, at Jonni Hansens nazi-fodsoldater ikke får plads til at gøre begivenheden til en politisk markering', skriver aktivistgruppen på sin hjemmeside.

Også politiet er mødt op. Det sker i håb om at forhindre voldelige optrin.

Tidligere dømt for vold
Det er ikke første gang, at lederen af nazisterne i Danmark stifter bekendtskab med retssystemet.

Han fik halvandet års fængsel for at påkøre og kvæste autonome demonstranter i Greve i 1999.

I 2007 fik han en dom for vold mod en betjent. Episoden fandt sted under en demonstration i Kolding, der markerede 20-årsdagen for nazilederen Rudolf Hess' død.

Annonce
Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe