Annonce
Danmark 18. maj. 2010 KL. 09.12

Dansk leder af tamiler forsvarer selvmordsbomber

Ifølge tamilsk formand var selvmordsbomber en nødvendighed i krigen på Sri Lanka. I dag kæmper han både for tamilsk selvstændighed og for Dansk Folkeparti.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Tamiler demonstrerer

  • I dag er det et år siden, at lederen af De Tamilske Tigre, Prabhakaran, blev slået ihjel. Dermed sluttede også mere end 25 års borgerkrig på Sri Lanka.
  • I København demonstrerer de danske tamiler for at gøre opmærksom på krigsforbrydelser i forbindelse med borgerkrigen og for kravet om en selvstændig tamilsk stat.

I krig og kamp for selvstændighed gælder alle kneb – også selvmordsbomber.

Sådan lyder det fra formanden for Dansk Tamilsk Forum, der er den største organisation for de godt 10.000 eksiltamiler i Danmark.

Pancharajah Thambipillai, der også er lokalpolitisk aktiv for Dansk Folkeparti i Billund, mener, at De Tamilske Tigre har været tvunget til at sætte mennesker med bombebælter ind over for de singalesiske magthavere på Sri Lanka i den kamp for en selvstændig tamilsk stat, der fik en foreløbig ende for et år siden.

LÆS MEREKrigen i Sri Lanka kan blive forvandlet

»Ifølge De Tamilske Tigere er selvmordsbombere en af deres enheder, fordi den tamilske nation er meget lille. Den har ikke store midler til at skaffe våben, og det er derfor, de har brugt selvmordsbomber«, siger Pancharajah Thambillai.

Hvis der havde været en som Pia Kjærsgaard i mit hjemland, var vi ikke blevet fordrevet.

Pancharajah Thambillai, formand for danske tamiler

Han mener, at »man selv bestemmer«, om selvmordsbomber skal være en del af den væbnede kamp. Også selv om civile i hundredvis er dræbt under tigrenes selvmordsattentater.

»Ja, der har vi et problem. Nogle steder kan man undgå det, andre steder ikke. Men ingen taler om det, når Sri Lankas regering har brugt kemiske våben. Tabstallene for selvmordsbomberne i Sri Lanka har ikke været store i forhold til, hvad Sri Lankas regering har gjort mod civile tamiler«, siger Pancharajah Thambillai.

Tamilernes Nelson Mandela
I dag står han i spidsen for en større demonstration på Rådhuspladsen i København. Her vil danske eksiltamiler gøre opmærksom på krigsforbrydelser i forbindelse med krigen på Sri Lanka.

Det gør de på etårsdagen for lederen af De Tamilske Tigre, Velupillai Prabhakarans, død.

LÆS MEREOprørsleders familie i Danmark: Det ligner min farbror

For mange tamiler er Prabhakaran fortsat symbolet på selvstændighedskampen. På trods af at han ofte er blevet nævnt som opfinderen af selvmordsbombevesten. Og på trods af at han til sin død var eftersøgt af Interpol – først og fremmest for attentatet på Indiens premierminister Rajiv Ghandi i 1991.

»Han er som Nelson Mandela i Sydafrika«, siger Pancharajah Thambillai.

'Tigre' på terrorlister
Kampen for selvstændighed er ifølge Pancharajah Thambillai blevet vanskeligere af, at De Tamilske Tigre er kommet på USA og EU’s terrorlister.

»Jeg ville støtte dem i dag, hvis det var lovligt. Hvis man havde lov til at støtte tigrenes projekter med skoler og hospitaler, kunne de bruge deres egne midler til våbenkøb«, siger den danske tamilleder.

LÆS OGSÅSri Lanka løslader 136.328 flygtninge

Sideløbende med sin kamp for en selvstændig tamilsk stat på Sri Lanka er Pancharajah Thambillai gået ind i dansk politik som aktiv for Dansk Folkeparti. For med indvandringen til Danmark er danskerne i fare for at lide samme skæbne som tamilerne, advarer han:

»Hvis der havde været en som Pia Kjærsgaard i mit hjemland, var vi ikke blevet fordrevet. Hele øen var tamilernes, men så kom indvandrerne, og vores politikere var ikke så aktive, som Pia Kjærsgaard er i Danmark. De fik bare børn, børn, børn«.

DF: Ude af trit med os
I Dansk Folkeparti tager næstformand Peter Skaarup afstand fra Pancharajah Thambillais sammenblanding af selvstændighedskamp og selvmordsbombere.

»Det er helt ude af trit med, hvad vi står for i Dansk Folkeparti. Nu må vi se på, hvad han i øvrigt står for og har bedrevet, men vold og terror er ikke noget, vi sympatiserer med«, siger han.

Annonce
Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe