Annonce
Danmark 7. jun. 2010 KL. 13.07

Udvist gravid islænding: »Jeg følte mig fuldstændig magtesløs«

Det kommer bag på nordiske statsborgere, når de bliver udvist af Danmark. Islandsk kvinde fik en måned til at forlade landet.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Udvist til Norden

  • Siden 2004 er 46 svenskere, nordmænd, finner og islændinge blevet sendt hjem fra Danmark, fordi de modtager socialhjælp.
  • Danmark er det eneste nordiske land, der har denne praksis. Det sker på trods af en fællesnordisk konvention om ret til fri bevægelighed.
  • Nordiske statsborgere risikerer at blive udvist, hvis de har været i Danmark i mindre end tre år og har modtaget socialhjælp i mere end et halvt år. Her vil deres ophold i Danmark være op til en vurdering fra Udlændingeservice om tilknytning til landet.

Alle vennerne forsikrede, at det aldrig ville komme så vidt.

Så meget større blev chokket for ’Sigrún’, da hun 19. oktober sidste år åbnede brevet fra Udlændingeservice, som påbød hende at forlade hjemmet i Nordborg på Als og rejse til Island i løbet af en måned – på trods af, at hun var gravid og havde sin kæreste og en 4-årig søn i Danmark.

De kunne blive, men ’Sigrún’ skulle ud, fordi Sønderborg Kommune ikke længere ville betale hendes kontanthjælp.

Dansk enegang
Danmark sender som det eneste land i Norden nordiske statsborgere retur, fordi de modtager sociale ydelser.

LÆS OGSÅDansk enegang: Smider nordiske statsborgere ud

»Jeg følte mig fuldstændig magtesløs, især fordi jeg var gravid. Jeg anede ikke, at det var så alvorligt«, siger hun.

De kunne have givet mig en advarsel om, at jeg ikke længere kunne få støtte, men i stedet fik jeg pludselig at vide, at jeg skulle være ude i løbet af fire uger«, fortæller ’Sigrún’, der ikke ønsker at stå frem med sit rigtige navn.

Mulighed for udvisning
Sammen med sin kæreste og søn flyttede hun til Danmark i 2008, fordi kæresten fik arbejde som tømrer.

Hun tog et vikariat i en børnehave og i en tøjforretning for at tjene penge. Da hun blev gravid, mistede hun muligheden for fastansættelse og søgte økonomisk støtte fra Sønderborg Kommune.

Jeg følte mig fuldstændig magtesløs, især fordi jeg var gravid.

Udvist islænding.

Kommunen indberettede ’Sigrún’ til Udlændingeservice, som vurderede, at hun trods kæreste og barn i Danmark ikke opfyldte tilknytningskravene. Da hun har boet i landet i mindre end tre år, har myndighederne, trods hendes særstatus som nordisk statsborger, mulighed for at udvise hende til hjemlandet.

»Men så henvendte jeg mig til dem og fortalte, at jeg ikke længere ville bede om socialhjælp. Kort efter fik jeg et nyt brev, hvor Udlændingeservice fortalte, at jeg nu kunne blive i Danmark«, fortæller den islandske kvinde, der i dag lever af sin kærestes løn uden ret til barselsstøtte.

Flere kommuner vil hjemsende
Ifølge Udlændingeservice får flere og flere kommuner øjnene op for muligheden for at sende nordiske borgere hjem. Derfor behandler man også flere sager.

Alene sidste år blev 10 nordmænd, svenskere, finner og islændinge sendt hjem. I år er tallet 3 til og med april. I alt er 46 nordiske statsborgere ifølge de officielle statistikker udvist af Danmark siden 2004, fordi de modtog kontanthjælp eller andre overførselsindkomster.

»Fælles for de personer, der ender med at blive sendt hjem, er, at de undrer sig over, at det overhovedet kan lade sig gøre. Det er typisk et vilkår i det nordiske samarbejde, at man kan slå sig ned i hele Norden på lige fod«, siger Jakob Tråsdahl Eriksen, projektleder i Nordisk Ministerråds informationstjeneste, Hallo Norden.

Regler rammer gravide og syge
Her får man jævnligt henvendelser fra folk, der ikke forstår Danmarks praksis.

»Der er eksempler på folk, som er gift i Danmark, gravide studerende og mennesker, der har været igennem længere sygdomsforløb«, fortæller Jakob Tråsdahl Eriksen.

Han opfordrer kommunernes sagsbehandlere til at advare folk om, at de risikerer hjemsendelse, hvis de har været på social ydelse i mere end et halvt år efter ophold i Danmark i mindre end tre år.

»Vi ærgrer os over, at de danske myndigheders sagsbehandlere ikke orienterer nordiske statsborgere om, at de risikerer at ryge ind i det her problem. Hvis de undgår den kasse, der hedder vedvarende hjælp, risikerer de heller ikke hjemsendelse«, siger Jakob Tråsdahl Eriksen.

Danmark er ’worst practise’
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) skriver i en mail til Politiken, at hun ikke har tænkt sig at ændre på den danske fremgangsmåde.

Den udmelding skammer SF’s medlem af Nordisk Råds Medborger- og Forbrugerudvalg, Hanne Agersnap, sig over.

»Det er meget beklageligt, at Danmark tilsyneladende fortsætter sin praksis med at hjemsende nordiske statsborgere, hvis de får brug for sociale ydelser. Det er pinligt for det nordiske samarbejde, at Danmark kommer til at brillere med sin nidkære og usolidariske praksis«, siger hun.

MGP-stemmer
Til gengæld møder integrationsministeren opbakning hos Dansk Folkepartis medlem af Medborger- og Forbrugerudvalget, Henrik Brodersen.

»Selv om det er broderfolk, og vi stemmer på hinanden ved melodigrandprix, og det ene og det andet, er det vel bare blevet en mere ensrettet og mere international linje, hvor man siger, at der ikke længere skal være særregler, bare fordi man kommer fra Sverige. Sverige kan formentlig forsørge sine egne borgere, frem for at vi gør det«, siger Henrik Brodersen.

Selv om det er broderfolk, og vi stemmer på hinanden ved melodigrandprix, og det ene og det andet, er det vel bare blevet en mere ensrettet og mere international linje, hvor man siger, at der ikke længere skal være særregler.

Henrik Brodersen, DF

Han mener, at de andre lande blot kan anvende samme praksis som Danmark.

Lære af hinanden
På den anden side af Øresund ryster Hans Wallmark, der er det liberal-konservative svenske parti Moderaternes medlem af Medborger- og Forbrugerudvalget, på hovedet over Danmarks enegang over for den nordiske konvention om borgernes frie bevægelighed.

»Jeg kan bare se, at der er en helt anden tolkning af praksis i Sverige og Norge. Vi kan lære af hinanden. Vi skal lære af best practise, og i det her tilfælde er Danmark altså worst practise«, siger Hans Wallmark.

Annonce
Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe