Alle vennerne forsikrede, at det aldrig ville komme så vidt.

Så meget større blev chokket for ’Sigrún’, da hun 19. oktober sidste år åbnede brevet fra Udlændingeservice, som påbød hende at forlade hjemmet i Nordborg på Als og rejse til Island i løbet af en måned – på trods af, at hun var gravid og havde sin kæreste og en 4-årig søn i Danmark.

De kunne blive, men ’Sigrún’ skulle ud, fordi Sønderborg Kommune ikke længere ville betale hendes kontanthjælp.

Dansk enegang
Danmark sender som det eneste land i Norden nordiske statsborgere retur, fordi de modtager sociale ydelser.

LÆS OGSÅDansk enegang: Smider nordiske statsborgere ud

»Jeg følte mig fuldstændig magtesløs, især fordi jeg var gravid. Jeg anede ikke, at det var så alvorligt«, siger hun.

De kunne have givet mig en advarsel om, at jeg ikke længere kunne få støtte, men i stedet fik jeg pludselig at vide, at jeg skulle være ude i løbet af fire uger«, fortæller ’Sigrún’, der ikke ønsker at stå frem med sit rigtige navn.

Mulighed for udvisning
Sammen med sin kæreste og søn flyttede hun til Danmark i 2008, fordi kæresten fik arbejde som tømrer.

Hun tog et vikariat i en børnehave og i en tøjforretning for at tjene penge. Da hun blev gravid, mistede hun muligheden for fastansættelse og søgte økonomisk støtte fra Sønderborg Kommune.

Kommunen indberettede ’Sigrún’ til Udlændingeservice, som vurderede, at hun trods kæreste og barn i Danmark ikke opfyldte tilknytningskravene. Da hun har boet i landet i mindre end tre år, har myndighederne, trods hendes særstatus som nordisk statsborger, mulighed for at udvise hende til hjemlandet.

»Men så henvendte jeg mig til dem og fortalte, at jeg ikke længere ville bede om socialhjælp. Kort efter fik jeg et nyt brev, hvor Udlændingeservice fortalte, at jeg nu kunne blive i Danmark«, fortæller den islandske kvinde, der i dag lever af sin kærestes løn uden ret til barselsstøtte.

Flere kommuner vil hjemsende
Ifølge Udlændingeservice får flere og flere kommuner øjnene op for muligheden for at sende nordiske borgere hjem. Derfor behandler man også flere sager.

Alene sidste år blev 10 nordmænd, svenskere, finner og islændinge sendt hjem. I år er tallet 3 til og med april. I alt er 46 nordiske statsborgere ifølge de officielle statistikker udvist af Danmark siden 2004, fordi de modtog kontanthjælp eller andre overførselsindkomster.

»Fælles for de personer, der ender med at blive sendt hjem, er, at de undrer sig over, at det overhovedet kan lade sig gøre. Det er typisk et vilkår i det nordiske samarbejde, at man kan slå sig ned i hele Norden på lige fod«, siger Jakob Tråsdahl Eriksen, projektleder i Nordisk Ministerråds informationstjeneste, Hallo Norden.

Regler rammer gravide og syge
Her får man jævnligt henvendelser fra folk, der ikke forstår Danmarks praksis.

»Der er eksempler på folk, som er gift i Danmark, gravide studerende og mennesker, der har været igennem længere sygdomsforløb«, fortæller Jakob Tråsdahl Eriksen.

Han opfordrer kommunernes sagsbehandlere til at advare folk om, at de risikerer hjemsendelse, hvis de har været på social ydelse i mere end et halvt år efter ophold i Danmark i mindre end tre år.

»Vi ærgrer os over, at de danske myndigheders sagsbehandlere ikke orienterer nordiske statsborgere om, at de risikerer at ryge ind i det her problem. Hvis de undgår den kasse, der hedder vedvarende hjælp, risikerer de heller ikke hjemsendelse«, siger Jakob Tråsdahl Eriksen.

Danmark er ’worst practise’
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) skriver i en mail til Politiken, at hun ikke har tænkt sig at ændre på den danske fremgangsmåde.

Den udmelding skammer SF’s medlem af Nordisk Råds Medborger- og Forbrugerudvalg, Hanne Agersnap, sig over.

»Det er meget beklageligt, at Danmark tilsyneladende fortsætter sin praksis med at hjemsende nordiske statsborgere, hvis de får brug for sociale ydelser. Det er pinligt for det nordiske samarbejde, at Danmark kommer til at brillere med sin nidkære og usolidariske praksis«, siger hun.

MGP-stemmer
Til gengæld møder integrationsministeren opbakning hos Dansk Folkepartis medlem af Medborger- og Forbrugerudvalget, Henrik Brodersen.

»Selv om det er broderfolk, og vi stemmer på hinanden ved melodigrandprix, og det ene og det andet, er det vel bare blevet en mere ensrettet og mere international linje, hvor man siger, at der ikke længere skal være særregler, bare fordi man kommer fra Sverige. Sverige kan formentlig forsørge sine egne borgere, frem for at vi gør det«, siger Henrik Brodersen.

Han mener, at de andre lande blot kan anvende samme praksis som Danmark.

Lære af hinanden
På den anden side af Øresund ryster Hans Wallmark, der er det liberal-konservative svenske parti Moderaternes medlem af Medborger- og Forbrugerudvalget, på hovedet over Danmarks enegang over for den nordiske konvention om borgernes frie bevægelighed.

»Jeg kan bare se, at der er en helt anden tolkning af praksis i Sverige og Norge. Vi kan lære af hinanden. Vi skal lære af best practise, og i det her tilfælde er Danmark altså worst practise«, siger Hans Wallmark.