To personer blev tirsdag aften ramt af skud uden for restauranten Sticks N'Sushi i Magasin på Lyngby Hovedgade.
De sårede er en 22-årig mand og en 30-årig kvinde. Mandens tilstand var i første omgang kritisk, men midt på aftenen er begges tilstand stabil, oplyser pressetalsmand Henrik Suhr, Nordsjællands Politi.


























