Er det i orden, at en mor til en fire-årig bliver tvunget til at tage sit barn ud af institutionen, fordi personalet ikke kan overskue, at barnet har fået diabetes? Er det i orden, at en 100 procent blind mand ikke må komme til børnefødselsdag på en restaurant på grund af sin førerhund? Og kan en skole udlade at hjælpe en hjerneskadet mor med kommunikationen mellem skole og hjem, som hun ikke selv er i stand til at håndtere via forældreintra?
Det var tre af de case, som Institut for Menneskerettigheder præsenterede i deres rapport Diskrimination og handicap fra december 2016. Den to måneder gamle rapport har nu fået indfriet sit vigtigste mål. Nemlig at give mennesker, der blev ramt som nævnt i indledningen her, mulighed for at føre sag og tage til genmæle.


























