Hidtil har fortællingen om dansk ældrepolitik været denne: Det er lykkedes at beskære antallet af modtagere af hjemmehjælp drastisk trods en voksende ældrebefolkning, fordi ældre generelt er blevet raskere og i stand til at blive trænet og støttet til selv at gøre rent, rede seng og knappe skjorten.
Påstanden har også været, at manøvren med at hjælpe flere ældre til at hjælpe sig selv – såkaldt hverdagsrehabilitering – er gennemført uden at svække de svageste ældres leveforhold.




























