Annonce
Annonce
Danmark 19. feb. 2009 KL. 12.58

Datingside er ren prostitution

Hjemmesiden Auktionsdate.dk lokker unge piger ud i prostitution. Det er en frastødende side, mener leder af Reden.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Med løfter om sjove oplevelser og lettjente penge lokker en dansk datingside tusindvis af unge ind i prostitutionsmiljøet.

Hjemmesiden Auktionsdate.dk er officielt en nyskabende datingportal, hvor brugerne sætter stævnemøder på auktion, men under overfladen er der tale om målrettet og professionel formidling af købesex. Det skriver metroXpress.

»Det er en frastødende side, som burde lukkes. Der er mange unge piger, som synes, det er sjovt at finde ud af, hvad de er værd, men de ender selv med at betale prisen,« siger Dorit Otzen, der er konstitueret leder af Reden International, som hjælper prostituerede.

Piger på auktion
Auktionsdate.dk har tidligere været i metroXpress’ søgelys, fordi eksperter mener, at betalte dates kan være en glidebane til egentlig prostitution.

Dengang tog sidens ejere afstand fra købesex og forsikrede, at de ville indføre et prisloft for at forhindre, at høje bud skulle friste unge til at sælge sig selv til sex. Det er imidlertid aldrig sket. I stedet er forretningen blevet udvidet med et escort-firma, som hverver både kunder og medarbejdere på hjemmesiden.

Erfarne sexarbejdere er også med
Ifølge Sexarbejdernes Interesse Organisation, SIO, forsøger firmaet bag Auktionsdate.dk samtidig systematisk at få erfarne sexarbejdere til at blande sig med de almindelige piger på siden.

»De sender mail ud og opfordrer pigerne til at oprette sig og fortæller, at det er et godt sted at skaffe kunder. Af og til tilbyder de endda, at man kan få et gratis VIP-medlemskab for at oprette sig,« siger Sus’, der er talskvinde for SIO.

Hun har selv modtaget to mail med tilbud om gratis adgang til siden, men har begge gange afvist. Konfronteret med den oplysning erkender indehaveren af Auktionsdate.dk, Jakob Tannis, at siden, der på overfladen er en datingtjeneste, i virkeligheden bruges til omfattende handel med sex.

Ejer indrømmer
»Det har været umuligt for os at holde de professionelle piger ude. Så tænkte jeg, at vi lige så godt kunne gå den vej. Så jeg kan da godt se, det er galt, at siden så stadig er bygget op som en datingtjeneste, der tiltrækker almindelige unge mennesker,« siger Jakob Tannis.

Han lover, at han inden sommerferien vil ændre siden, så det står klart for alle, at der er tale om ren formidling af prostitution.

nyheder@pol.dk

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe