Annonce
Annonce
Politik

Bæredygtigt Landbrug frygter, at landbrugspakken falder

Sker det, går hver tredje landmand konkurs, lyder det.

Formand Flemming Fuglede Jørgensen fra Bæredygtigt Landbrug er bekymret. Stærkt bekymret. Bekymret for, om situationen i Folketinget kan betyde, at landbrugspakken går op i røg allerede i dag.

»Falder landbrugspakken, så går en tredjedel af alle dansk landmænd konkurs«, siger han. »Hvis først bankerne får fornemmelsen af, at der ikke er reel politisk opbakning til landbrugserhvervet, så trækker de tæppet under os. Og da måske halvdelen af alle danske landmænd er teknisk insolvente, så er det begyndelsen til enden«, siger Flemming Fuglede.

Det er fødevare- og landbrugspakken fra december 2015, der bekymrer ham. For siden Berlingske sidste søndag skrev, at en række forskere mener, at landbrugspakken vil være værre for miljøet, end miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har sagt, så har der været livlig politisk debat om landbrugspakken.

LÆS OGSÅNy landbrugspakke forøger landmænds brug af pesticider

Pakken lemper blandt andet de generelle regler for tildeling af kvælstof. Til gengæld skal landmænd, hvis drift påviseligt skader miljøet, skrue ned for udbringningen af gødning. Et af problemerne er i følge forskerne, at man vil lempe den generelle regulering inden den målrettede regulering træder i kraft, og det betyder, at der kommer mere kvælstof ud i miljøet i de kommende tre år.

Hvis flertallet under landbrugspakken smuldrer, er det katastrofalt for landet

Flemming Fuglede, formand for Bæredygtigt Landbrug

Den målrettede regulering har Bæredygtigt Landbrug længe ment er nødvendigt for at redde landbrugets økonomi.

»Vi har udsultet vores marker i årevis, og derfor er det helt afgørende, at vi får lov at gøde mere«, siger Flemming Fuglede Jørgensen.

Der er et snævert borgerligt flertal bestående af V, K, LA og DF bag pakken. I dag tirsdag er ballet helt åbent, for Folketinget har inviteret til en faglig høring her til formiddag om landbrugspakken, og miljø- og fødevareministeren skal forsvare sig mod anklagerne fra forskerne i et åbent samråd i eftermiddag. Derudover har De Konservative bedt om supplerende tiltag for at skåne miljøet.

Ikke så kæk som han plejer

Flemming Fuglede og hans kone Anette tager imod på den 600 ha store Borupgård lige syd for Løkken. Deres tre pointere logrer og hopper glade op over at der er besøg. Kaffen og det bløde brød bliver sat frem i det store lyse spisekøkken, mens Flemming Fuglede gør en af dagens utallige telefonsamtaler færdig.

LÆS ARTIKELOmstridte bønder er kommet tæt på magten

»Velkommen til pressecenter Borupgård«, siger manden, der altid bryster sig af at have styr på fakta, med et skævt smil.

Men den ellers så flamboyante – nogle vil sige kålhøgne – formand for landbrugets udbryderorganisation, er ikke så kæk i dag, som han plejer at være.

»Det er alvorligt, det her. Landbruget står for 25 pct. af Danmarks eksport og 70 pct. af valutaindtjeningen. Hvis flertallet under landbrugspakken smuldrer, er det katastrofalt for landet«.

Hvad er dit råd til ministeren?

»Jeg synes man skal komme op i helikopteren. Landbrugspakken varsler et totalt skifte i måden at regulere landbruget på. Vi går fra, at alle sulter deres marker til at nogle helt få skal lave nogle målrettede tiltag for at bevare miljøet«, siger han. »Det er et super sundt princip, men det man diskuterer nu er, om der må komme 2.000 eller 3.000 ton mere N ud på markerne i år og de næste par år. Det er småting, når man tænker på, at vi hvert år udbringer 170.000 ton N og tallene i øvrigt er så usikre, som de er«.

Hvordan skal man imødekomme De Konservative?

»Kom dem i møde med et krav om nedmuldning af halm, for eksempel. Det virker godt«, siger han.

LÆS OGSÅKonservative bløder op i deres krav til landbrugspakken

Hvad nu, hvis du selv skal skal skruened?

»Det skal jeg ikke, for jeg måler jo mit drænvand og ved, at det er rent. Men hvis jeg endelig skulle gøre noget, så ville jeg bruge to af mine 600 hektar til at lave minivådområder. Og da jeg samtidig ville få fuld kompensation, så går det jo nok endda«, siger Flemming Fuglede Jørgensen.

Redaktionen anbefaler

Anonyme embedsmænd til medie: Landbrugspakken blev hastet igennem

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce