Også blandt svage ældre med et eller flere funktionstab er der stadig flere, som slet ikke får hjemmehjælp. Nogle forsøges trænet til at klare sig selv.
Arkivfoto: Joachim Adrian/POLFOTO

Også blandt svage ældre med et eller flere funktionstab er der stadig flere, som slet ikke får hjemmehjælp. Nogle forsøges trænet til at klare sig selv.

Kommunalvalg

Se tallene: Nogle kommuner skærer ti gange så meget i hjemmehjælp som andre

Ældre er et varmt emne i valgkampen i Ringkøbing-Skjern. Ifølge tænketank er der kæmpe forskelle i ældreplejen rundt i landet. Kommunerne forsvarer sig med, at flere ældre er i stand til at klare sig selv.

Kommunalvalg

I nogle kommuner modtager ældre danskere tre gange så mange timers hjemmehjælp som i andre kommuner. Med Billund i bund og Holbæk i top.

Det viser en ny undersøgelse fra tænketanken Kraka, som også afslører, at de ti kommuner, der har skåret mest i hjemmehjælpen, har reduceret antallet af timer med mere end ti gange så meget som de kommuner, der har skåret mindst.

De voldsomme nedgange nogle steder kunne måske forklares med, at de byråd, der har sparet mest, også har fået flest sunde ældre. Men her er svaret nej.

»Intet tyder på en sammenhæng mellem beskæring af hjemmehjælp og ældrebefolkningens sammensætning i de enkelte kommuner, så det må være noget andet, der har været bestemmende for den udvikling«, fastslår økonom hos Kraka Jossi Steen Knudsen – uden at pege på en bestemt forklaring. Som spareiver.

Kraka har målt, hvor meget hjemmehjælp, der gives per 100 ældre. Dermed får man en angivelse af, hvor meget hjælp ældre i snit får i hver kommune, og det er en god indikator for serviceniveauet, forklarer Jossi Steen Knudsen.

Kraka-tallene viser, at hvor Holbæk gav 73 timers hjemmehjælp om ugen per 100 ældre, var Billund nede på 23 timer. En forskel på en faktor 3.

Tager man de ti kommuner, der giver mest, og sammenligner dem med gruppen på ti kommuner, der giver mindst, bliver forskellen en faktor 2.

Billund Kommune har ikke alene rekordlav dækning med hjemmehjælp, men er også en af de ti kommuner, der har skåret mest, fremgår det af rapporten. Hjemmehjælpen i den sydjyske kommune er reduceret med 73 procent siden 2008.

Kun for demente, lamme og blinde

En god håndfuld kommuner har slet ikke leveret tal til Danmarks Statistik om deres hjemmehjælpsydelser, så de indgår ikke i Krakas rapport.

En af dem er Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor der længe har været en heftig debat om hjemmehjælpsniveauet.

Det blev eksempelvis en stor sag, da kommunen sendte et brev til sine hjemmehjælpsmodtagere, hvori der stod, at hjemmehjælpen »fremadrettet primært kun vil omfatte borgere, der er svært demente, blinde eller lamme i næsten hele kroppen, og som ikke har ægtefælle eller anden pårørende i boligen, der kan udføre rengøring«.

Det var også en stor historie, da kommunen indførte robotstøvsugere. Ringkøbing-Skjern Kommune har flere gange trukket overskrifter i sit forsøg på at kappe udgifterne til den stigende andel ældre.

Sådan var det også i mandags, da det lokale dagblad havde budt til vælgermøde på kulturhuset Generator i Ringkøbing. 11 kandidater fra forskellige partier svarede på spørgsmål fra en fyldt sal. Da de blev spurgt, hvad deres mærkesag er, pegede omkring halvdelen på ældreområdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Uanset om det bliver et rødt eller blåt flertal efter på tirsdag, kommer der dog med al sandsynlighed til at sidde en borgmester, der ikke vil anerkende præmissen om, at det står skidt til med ældreplejen i kommunen.

»Ældreplejen i Ringkøbing-Skjern Kommune er langt bedre end sit rygte. Det kan godt være, at det ikke er noget populært synspunkt i en valgkamp, men jeg synes ikke, vi skal skamme os over en eller to eller tre sager i pressen«, lød det fra Socialdemokraternes borgmesterkandidat, Søren Elbæk, ved vælgermødet.

Samme melding kommer fra Venstres Hans Østergaard. I dag bruger kommunen i gennemsnit 43.509 kroner om året per borger, der er over 65 år. Det tal har ikke været så lavt siden 2008.

»Men der er altså også en mindre del af vores ældre, som har brug for hjælp. Arbejdslivet har ændret sig gennem tiden. I dag er man knap så slidt, som man var engang. De ældre er langt mere aktive. De spiller golf, petanque, rejser og går sammen i foreninger«, siger borgmesterkandidaten.

»Jeg siger ikke, vi har luksusydelser, men vi kan godt være den service, vi tilbyder i hjemmeplejen, bekendt. Og når det kommer til den praktiske hjemmehjælp, så har man jo mulighed for at kunne købe sig til meget«, siger Hans Østergaard.

En naturlig udvikling

De nye tal fra Kraka om de store forskelle mellem kommunerne kommer, samtidig med at Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, dokumenterer, at flere svage ældre med funktionstab – og som eksempelvis ikke selv kan tage tøj på eller gå i bad eller komme ned ad trapper – må klare sig helt uden nogen for for hjemmehjælp.

Vive-analysen viser også, at et stigende antal svage ældre udelukkende får hjælp fra ægtefællen eller samleveren.

Kontorchef i Center for Sundhed i kommuneforeningen KL Hanne Agerbak har skrevet et e-mail-svar, så det ikke har været muligt at spørge nærmere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun kalder det faldende antal hjemmehjælpsmodtagere »en meget naturlig udvikling«, fordi de ældre generelt er sundere, og kommunerne arbejder på at få borgerne til at kunne klare sig selv med lidt eller ingen støtte.

»Men så skal man huske, at det altid er en vurdering af den enkelte borger, som ligger til grund, når der skal tildeles hjælp«, understreger Hanne Agerbak.

»Det er en del af rehabiliteringstanken, at man i højere grad skal mestre opgaverne i hjemmet – også selv om man kan have svært ved det. Det er der stor menneskelig værdi i, og det skaber øget livskvalitet, når borgeren i højere grad kan klare sig selv«, skriver kontorchefen fra KL.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce