For 6 år siden var der 7.114 flere lærere i folkeskolen, end der er i dag. Det viser nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.
Det svarer til, at der er blevet 13 procent færre lærere fra august 2009 til august 2015. I samme periode har folkeskolereformen vendt op og ned på skolen og stillet store krav til lærerne, og derfor er nedskæringerne uforståelige, lyder det fra formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.


























