Socialdemokraterne og Radikale Venstre kommer ikke til at stå bag en gymnasiereform, der kræver, at folkeskoleelever har fået mindst 4 i dansk og matematik for at blive optaget på det almene gymnasium.
Det understreger partiformændene, Mette Frederiksen (S) og Morten Østergaard (R). Dermed er de lodret imod Venstres ønske om et adgangskrav på 4 i den kommende gymnasiereform.


























