Foto: Anne-marie Steen Petersen

Folkeskoleledere: Vi samler privatskolernes udsatte elever op

To folkeskoleledere sætter spørgsmålstegn ved, om de frie grundskoler bør få 75 procent i statsstøtte.

Uddannelse

I København sidder to skoleledere med oplevelser, som de mener, at offentligheden bør kende til.

Oplevelserne handler om de elever, som de modtager fra de omkringliggende privatskoler. Eleverne, der ofte har faglige eller sociale udfordringer, er enten blevet smidt direkte ud eller er blevet opfordret til at søge over i folkeskolen. Men de frie grundskoler, herunder privatskolerne, bør også tage et socialt ansvar og rumme de elever. Fordi de let kan sende dem over i folkeskolen, er folkeskolen udsat for »unfair konkurrence«.

Sådan lyder det fra Sune Schnack Rasmussen, der er skoleleder på Holbergskolen i Københavns Nordvestkvarter på grænsen til Gentofte og fra Morten Østergaard, skoleleder på Nørre Fælled Skole på ydre Østerbro.

Modtager børnene sent

»Vi modtager børn på alle klassetrin fra privatskoler, og desværre nogle gange også i 9. klasse, som vi så har kort tid til at hjælpe. De tæller med i vores resultater på lige fod med de børn, vi har haft siden 1. klasse. Det er dybt urimeligt, fordi de børn ofte vil få dårlige eksamener«, siger Morten Østergaard Jensen, der primært modtager børn fra arabiske privatskoler.

Han spærrer øjnene op, læner sig henover det runde bord og hæver stemmen lidt, mens han tilføjer:

»I sidste ende er det de officielle tal eksamensresultater fra Undervisningsministeriet, vi skal måles på, og det er unfair«.

Jeg siger ikke, at der ikke skal være privatskoler. Men er det et samfunds opgave at understøtte dem økonomisk i så voldsom en grad, som man gør nu?

Sune Schnack Rasmussen er enig.

»Jeg siger ikke, at der ikke skal være privatskoler. Men er det et samfunds opgave at understøtte dem økonomisk i så voldsom en grad, som man gør nu?. Er det statens opgave at sponsorere skoler, der så benhårdt selekterer i de elever, der vil have? Det er der behov for at diskutere«, siger han.

Frie grundskoler har fået flere penge

Tilskuddet til de frie grundskoler er blevet hævet ved de seneste to finanslove, så staten nu finansierer 75 procent og bruger cirka fem milliarder kroner årligt.

Skolelederen fra Holbergskolen får hvert år elever fra de omkringliggende privatskoler - både de klassiske og ikke etnisk danske. Nogle år er det 2-3 stykker, og andre år op til 8-9 stykker.

Får nul kroner for nye elever

Sune Schnack Rasmussen føler sig »provokeret« af, at han ofte modtager nye børn efter den 5. september, som er såkaldt tælledag og afgørende for tilskudsberegningen.

»Det betyder, at vi får nul kroner for de elever, vi tager imod. Dem beholder privatskolerne. Vi har ikke flere ressourcer til de nye elever, for dem har privatskolerne taget«, fortæller Sune Schnack Rasmussen og tilføjer, at folkeskolen oven i bruger mange penge på inklusion, »hvilket ikke synes at være tilfældet for mange af de private skoler«.

Trækker skolens snit ned

De to skoleledere påpeger flere gange, at mange friskoler på landet »tager rigtig meget socialt ansvar«. Men at det ikke gælder for de privatskoler, som de konkurrerer med.

Ifølge Sune Schnack Rasmussen er de elever, han får fra privatskoler ofte blandt de svageste elever på hans skole, og det trækker skolens gennemsnit ned.

Vil I helst være fri for at modtage privatskolernes børn?

»Nej«, lyder det i kor, og Morten Østergaard Jensen uddyber:

»I folkets skole skal der være plads til alle. Problemet er, at vi modtager dem halvvejs i skoleforløbet, hvor det kan være umuligt at rette op på deres udfordringer. Det kan betyde, at forældre til børn, der ligger i den helt anden ende niveaumæssigt, vælger os fra«.

Han tilføjer, at folkeskolerne i modsætning til friskoler og privatskoler ikke kan sige »ud med dig« til en udfordrende elev.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Brug for kortlægning

Derfor er der er behov for at få kortlagt, hvad det er for nogle elever, der går i de frie grundskoler, hvilke elever, der går ud, hvorfor – samt hvor de går hen. Ellers giver det ikke mening at sammenligne folkeskolernes afgangskarakterer med de frie grundskolers:

»Det vil kunne sætte tingene i perspektiv i forhold til, når en folkeskole får et givent karaktersnit til afgangseksamen, og på hvilken præmis det så er«.

Undervisningsministeriet har ikke opgørelser over, hvor mange elever, der udskrives fra de frie grundskoler, hvilket skolelederne kalder »vanvittigt«, set i lyset af, at staten støtter de frie grundskoler med 75 procent.

Frie grundskoler: Vi løfter også

Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening vil »ikke udelukke«, at skolelederne har ret i dele af deres kritik.

Nogle skoler bliver økonomisk klemte, når de har et udsat barn og kan derfor ikke løfte opgaven. Så må de finde bedre alternativer.

»Man kan finde eksempler på, at der er sket afbrudt samarbejde, som kunne være gjort anderledes. Men det er min oplevelse, at når man afbryder samarbejdet, er det ikke bare for sjov. Man kan være nødt til det, hvis forældresamarbejdet er gået galt, eller hvis der er børn, der ikke overholder de gængse regler«, siger han og tilføjer, at friskolerne også kan være nødt til at »sende nogle elever af sted« af økonomiske årsager:

»Nogle skoler bliver økonomisk klemte, når de har et udsat barn og kan derfor ikke løfte opgaven. Så må de finde bedre alternativer. Så kan man spørge, hvorfor vi ikke optager de her børn i så høj grad i første omgang. Det gør vi også ude på landet, men i storbyerne og i København kan det skyldes, at der ikke er mere plads på skolerne, og at ventelisten er fyldt op«.

Karsten Suhr, der er formand for Danmarks Private Skoler afviser, at privatskolerne ikke tager et socialt ansvar, og at mange afsætter midler til at løfte udsatte børn.

»Der kan så være børn, der bliver meldt ud, fordi de ikke trives eller fagligt kan følge med. Men så mange børn bliver der altså ikke udskrevet«, siger han med henvisning til en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

Skal kunne vælge elever frit

Men er det ikke meget nemt for jer at skille jer af med elever?

»Der står i loven, at vi kan vælge de elever, der skal gå på skolen. Det holder vi fast i. Vi skal kunne sige til forældrene, at hvis ikke de bryder sig om vores værdier, må de vælge et andet sted. Og det skal selvfølgelig helst gøres helt fra start«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Undersøgelsen fra EVA fra sidste år viser, at 48 procent af de frie grundskoler i skoleåret 2014/2015 og frem til januar 2016 ikke udskrev nogle elever. 37 procent udskrev 1-3 elever, 10 procent udmeldte 4-6 elever, og resten sagde farvel til 7-9 elever. De typiske årsager er sociale vanskeligheder og overtrædelse af skolens regler. Det er skolelederne selv, der har oplyst et skønnet tal i en spørgeskemaundersøgelse, med en svarprocent på 60, som har været frivillig. Dansk Privatskoleforening står for en større del af udskrivninger end Dansk Friskoleforening .

Sammenhængen kommer fra folkeskolen

Sune Schnack Rasmussen nikker flere gange, da Morten Østergaard Jensen taler om behovet for øget gennemsigtighed på området. Hans største opfordring går dog på, at forældre støtter folkeskolen.

»Vores store sammenhængskraft i Danmark tror jeg til dels skyldes, at vi mødes i folkeskolen. Derfor vil jeg hellere vil tale folkeskolen op end de private skoler ned. Folkeskolen er meget bedre end sit rygte. Vi arbejder professionelt, med læringsstrategier og ud fra forskning og evidens. Det er vi simpelthen tvunget til, fordi vi står med alle problemerne«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Kandidaternes popularitet

Annonce