Alkohol kan fungere som en social isbryder, når man skal lære nye mennesker at kende. Men man kan risikere at ekskludere nogen, når ikke alle drikker.
Foto: La Fuente Charlotte De

Alkohol kan fungere som en social isbryder, når man skal lære nye mennesker at kende. Men man kan risikere at ekskludere nogen, når ikke alle drikker.

Drik ud eller drop ud: Studerende, der ikke drikker alkohol, dropper oftere ud

Fylder alkohol for meget, når de studerende, der ikke drikker, har større risiko for at droppe ud?

Uddannelse

Knap hver tredje af de studerende, der i fredags blev optaget på en uddannelse, vil droppe ud igen. De fleste allerede i løbet af det første år. I hvert fald hvis de opfører sig som de studerende, der er begyndt på videregående uddannelser de seneste år.

Der kan ligge mange årsager til grund for beslutningen om at droppe ud af en uddannelse. En af dem er, hvis man er kommet dårligt fra start og ikke er blevet integreret i det sociale og faglige fællesskab på studiet.

Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der har undersøgt studiestartens betydning for frafaldet på de videregående uddannelser. Og undersøgelsen viser blandt andet, at de studerendes alkoholforbrug under studiestarten har betydning for risikoen for at droppe ud.

De studerende, der ikke drikker alkohol, har større risiko for at droppe ud, sammenlignet med de studerende, der drikker. Drikker moderat, vel at mærke. For den samme risiko gælder for de studerende, der drikker allermest. Begge grupper har omkring 2 procentpoint større risiko for frafald.

»Langt hen ad vejen giver det mening, at de, der drikker rigtig meget, er mere frafaldstruede. Det kan påvirke deres koncentration, og rent socialt kan det også være uhensigtsmæssigt«, siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf, specialkonsulent i EVA og projektleder på undersøgelsen.

»Mere overraskende er det, at de, der ikke drikker alkohol, er mere tilbøjelige til at droppe ud. En forklaring kan være, at det ikke er tilfældigt, hvem der ikke drikker. De kan formentligt opleve at skille sig ud socialt på andre punkter«, siger han.

Når man takker nej til alkohol, vil mange per automatik opfatte det som om, man også takker nej til fællesskabet.

Alkohol er en social isbryder

For det sociale spiller i det hele taget en vigtig rolle. En anden af undersøgelsens centrale konklusioner er nemlig, at et langt introforløb med gode sociale aktiviteter mindsker risikoen for frafald.

»Det handler om, at det er vigtigt at komme godt i gang på studiet. Hvis man føler sig socialt forbundet til de andre studerende, oplever man, at man hører til. Og det kan gøre en mindre tilbøjelig til at droppe ud, når man møder modstand i løbet af studietiden«, siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

Ifølge Torben Bechmann Jensen, der er studieleder på Institut for Psykologi på Københavns Universitet, giver det mening, at der er sammenhæng mellem hvor mange øl, der bliver hældt indenbords under uddannelsernes introforløb, og hvor stor risiko de studerende har for at stoppe studierne i utide.

»Det sociale aspekt er afgørende, hvis man skal godt i gang på studiet. Særligt nu om dage, hvor mange studerende flytter langt for at starte på en uddannelse. De skal etablere sig et nyt netværk og forholde sig til mange nye mennesker«, siger han.

Og i de sammenhænge, hvor vi skal lære nye mennesker at kende, kan alkohol spille en vigtig rolle, forklarer Torben Bechmann Jensen.

Uddannelserne bør overveje, om de har en god nok alkoholpolitik, som sørger for at inkludere alle.

»Alkohol kan bruges som en social isbryder, som en måde at etablere kontakt til andre mennesker. Det betyder selvfølgelig ikke, at det er umuligt at skabe kontakt uden alkohol, men det kan være et effektivt redskab til at komme ind i det sociale fællesskab«, siger han.

»Når man takker nej til alkohol, vil mange per automatik opfatte det, som om man også takker nej til fællesskabet. Derfor kan de, der ikke drikker, opleve, at de skal gøre en ekstra indsats for at vise, at de gerne vil de andre«.

Efterlyser alkoholpolitik

Omvendt kan de studerende, der bunder den ene øl efter den anden, også opleve, at deres opførsel har uheldige sociale konsekvenser, siger Torben Bechmann Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis man ofte mister kontrollen i sociale sammenhænge, fordi man drikker sig meget fuld, kan ens nye studiekammerater få en opfattelse af, at man nok heller ikke har styr på sig selv i andre sammenhænge. Og så kommer man skævt fra start«.

EVA anbefaler på baggrund af undersøgelsen, at de videregående uddannelser i højere grad sætter fokus på de procentrige drikkes rolle i studiestarten. I 2014 førte en debat omkring introforløbet på Statskundskab eksempelvis til, at institutledelsen indførte nye retningslinjer. Blandt andet skulle det være tydeligt for nye studerende, at alkohol er et tilvalg - ikke noget man aktivt behøver at vælge fra.

»Uddannelserne bør overveje, om de har en god nok alkoholpolitik, som sørger for at inkludere alle - også dem, der ikke drikker alkohol«, siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

Han pointerer, at det ofte er ældre studerende, der planlægger introforløbet for de nye studerende.

»Hvis tutorerne får helt frie hænder, er det ikke altid, at de forvalter det lige ansvarsfuldt. Nogle steder kan der opstå en kultur, hvor druk fylder rigtig meget«.

»Derfor bør studierne have en aktiv alkoholpolitik, så man sikrer, at alkohol ikke fylder i alle studiestartens aktiviteter, så alle føler sig inkluderet«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce