Her i Danmark var vinteren ekstraordinært kold, men i Grønland og resten af Arktis var den ekstraordinært varm. Sådan risikerer det også at blive fremover både herhjemme og i andre dele af Europa. Det viser nye data fra National Snow and Ice Data Center i Colorado, NSIDC, USA.

Centret har overvåget isen i Arktis siden 1979 og konstaterer, at der var rekordlavt isdække fra oktober 2010 til januar 2011. Februars isdække tangerede bundrekorden fra 2005.

»Og lufttemperaturerne har været tæt på rekordhøjder«, siger Mark Serreze, direktør for NSIDC, i en pressemeddelelse.

Varmt over Nordpolen og koldt hos os
Serreze fremhæver, at den mindre havis kan ændre de atmosfæriske cirkulationsmønstre i polarområderne. Et højere atmosfærisk tryk betyder varmere vinde over Nordpolen, og at kold arktisk luft presses mod vores breddegrader. Det er med til at forklare, at vintrene 2009-10 og 2010-11 har været så kolde.

Computermodeller lavet af klimaforskerne på Potsdam Institut i Tyskland bekræfter denne forbindelse mellem kolde vintre i Nord- og Centraleuropa og mindre havis i Det Arktiske Ocean – især i Barentshavet nord for Skandinavien.

Og konklusionen bakkes op af tre internationalt anerkendte, danske klimaforskere, forskningsleder Jens Hesselbjerg fra Danmarks Klimacenter, Sebastian H. Mernild fra Los Alamos National Laboratory i USA og Martin Stendel fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

»Lave vintertemperaturer i Danmark og resten af Nordvesteuropa skyldes primært polarvinde fra nord. Og netop i disse år får vi flere af den slags kolde pust«, siger Jens Hesselbjerg.

LÆS OGSÅHusejere vil isolere efter den kolde vinter

De danske forskere er enige i, at den mindre havis er en væsentlig faktor, men peger tillige på, at Solens 11-årige solpletcyklus har været på laveste niveau de sidste to vintre. Det gør den ydre del af atmosfæren koldere end normalt, og det ændrer igen de såkaldte jetstrømme i atmosfæren, så kold polarluft hyppigere føres ned til vore breddegrader.

Et »tosset« grønlandsk klima
Vinteren i Danmark 2010-11 landede på minus 1,3 grader i gennemsnit mod minus 1,5 grader vinteren før. Det såkaldt normale – gennemsnittet for perioden 1961-90 – er plus 0,5. Men det har nok føltes ekstra koldt, fordi vi for få år siden i 2006-07 og 2007-08 havde to vintre, der var mere end 4 grader over normalen.

I Nuuk i Grønland var vinteren 2010-11 minus 4,8 grader, mens det normale er minus 7,1. Ni af de seneste ti år har vintrene i Nuuk været lunere end gennemsnittet, viser nye tal fra DMI.

Koldere i Danmark end i Grønland
Temperaturerne i Danmark har i flere perioder denne vinter ligget lavere end i Grønland.

»Det er helt tosset med klimaet i år«, fortæller Karina Bernlow fra Nanu Travel i Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) i Nordøstgrønland, som i februar var tæt på at have samme gennemsnitstemperatur som Danmark.

»Vi har næsten hele februar haft tæt på nul grader, hvor vi normalt har minus 25, og en storm fik isen ud for byen til at bryde op for tredje gang denne vinter. Da isen gik første gang, var det med nød og næppe, at byens hunde blev reddet; vores stod to meter fra åbent vand«, siger hun.

Flere kolde danske vintre
Både NSIDC og Potsdam-forskerne vurderer, at det langtfra bliver sidste gang, at grønlænderne får vores vejr og omvendt.

De mener, at koblingen mellem den svindende havis og arktisk luft til vores del af verden er så markant, at der er øget sandsynlighed for flere kolde vintre herhjemme de kommende år.

Jens Hesselbjerg er mere i tvivl.

»Det kræver et længere tidsperspektiv, før der er ført et endeligt bevis for årsagen til de kolde danske vintre. Selv hvis hyppigheden af kolde vintre kortvarigt stiger, så falder den hurtigt igen i løbet af århundredet, i takt med at den globale temperatur stiger«, påpeger Hesselbjerg.

FOTO Københavns Lufthavn var pakket ind i sne

En anden ny undersøgelse viser, at der nu også smelter mere is fra fastlandet i både Grønland og Antarktis end hidtil forudset. Tilsammen mister de to områder 475 milliarder ton is om året, og mængden af ekstra is, der smelter, øges med godt 36 milliarder ton årligt.

Ifølge undersøgelsen, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Geophysical Research Letters, svarer det til 15 centimeter højere vandstand i verdenshavene i 2050, foruden de cirka 15 centimeter, der kommer fra havvandets udvidelse og fra anden gletsjerafsmeltning.