Annonce
Klima 25. sep. 2010 KL. 23.01

Danmark skal bruge milliarder på vindkraft

Danmark skal satse langt mere på vind, fastslår regeringens egne eksperter i ny rapport.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Danmarks skal blive et grønnere samfund ved at opstille langt flere store vindmøller.

Det konkluderer eksperterne i regeringens Klimakommission ifølge flere centralt placerede kilder.

Kommissionen fremlægger på tirsdag sin længe ventede rapport, der skal vise, hvordan Danmark kan skrue markant ned for forbruget af olie, kul og gas og få sin CO2-udledning ned mod nul. En rapport, som ifølge regeringen bliver pejlemærket for den kommende klima- og energipolitik.

Større effektivitet
Klima- og energiminister Lykke Friis (V) er slet ikke i tvivl om, at Danmark i de kommende år skal bygge langt flere store havvindmølleparker:

»Vind er det eneste, der kan levere de enorme mængder el, vi får brug for, når vi skal være uafhængige af olie, kul og gas. Og selv om jeg også stadig ser potentiale på land, er det i høj grad havvindmøller, vi skal fokusere på. Effektiviteten er simpelthen langt større på vand, hvor det blæser langt mere«, siger Lykke Friis.

Formanden for Klimakommissionen, professor Katherine Richardson, vil ikke udtale sig om rapportens anbefalinger før på tirsdag.

Effektiviteten er simpelthen langt større på vand, hvor det blæser langt mere

Klima- og energiminister Lykke Friis (V)



Men i de foredrag, hun har rejst rundt med den seneste tid, har hun understreget, at vi ikke har brug for nye typer teknologi inden for vedvarende energi – netop fordi vi har havvindmøller.

Andre lande satser også
Også EU-kommissionen lægger op til stor satsning på vind. Kommissionen offentliggjorde i sidste uge en ny energivision, der peger frem mod 2020-2030.

Her bliver forventningerne til vindkraft hævet 85-95 procent i forhold til kommissionens 2008-udspil. Dermed er vind den energikilde, der suverænt kommer til at fylde mest de kommende ti år.

De to rapporter repræsenterer et reelt paradigmeskifte: Hidtil har både Danmark og EU fremhævet biomasse – træflis og energiafgrøder fra landbruget – som den vigtigste grønne energikilde. Men i vore nabolande satses der nu også stort på vindkraft.

Både Tyskland, Holland og Storbritannien regner med meget kraftig vækst på mølleområdet i de planer for vedvarende energi, de har sendt til EU-kommissionen.

Prisfald ventes
Konklusionen fra EU-kommissionen, Klimakommissionen og klimaministeren er kontroversiel herhjemme, fordi strøm fra havvindmølleparker i øjeblikket er relativt dyr.

Både i Dansk Folkeparti og internt i regeringspartierne er det blevet kritiseret, at strømmen fra den kommende havvindmøllepark ved Anholt vil koste 105 øre per kWh – mod en cirkapris på den nordiske elbørs på under 35 øre.

LÆS ARTIKELKun et selskab vil bygge Danmarks største vindmøllepark

Men Lykke Friis påpeger, at prisen på strøm fra Anholtmøllerne vil falde i de kommende år. Desuden er ministeriet ved at ændre udbudsbetingelserne for at skabe mere konkurrence og lavere priser.

»På lang sigt er der ingen tvivl om, at det kan betale sig at satse stort på havvindmølleparker. Også fordi det vil skabe mange job, ikke mindst hvor der er allermest brug for det, i Udkantsdanmark«, påpeger ministeren.

Annonce

Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Politik
16. maj. KL. 22.44
Foto: OLESEN GORM

Sundhedsminister vil have speciallæger i kitlen

Praktiserende speciallæger fastholder, at de ikke vil »arbejde gratis«.

Fodbold
16. maj. KL. 22.35
Invasion. Omkring 1.000 stormede arenaen, hvor der var over 50.000 på lægterne. - Foto: ROBERTO PFEIL/AP

Nedrykkere kræver omkamp efter tilskueres masseinvasion

Hertha Berlin håber, at få ny mulighed for at blive i Bundesligaen.

Nettet
16. maj. KL. 22.16
logo-kopier. Fupsiden her bruger masser af stjålne kopier af ellers troværige logoer - blandt andet e-mærket.

Sådan undgår du at blive snydt i falske netbutikker

Et klik på e-mærket kan afsløre kopier af godkendte netbutikker. Se hvordan du ellers spotter dem.

Annoncer
Annoncer

Katastrofelandet

Se Politikens fotograf Jonathan Bjerg Møller fantastiske billeder fra Bangladesh. Et land, der lider under klimaforandringerne.

Se kapitel 1: Naturens Laboratorium

Se kapitel 2: Ailas ofre

Se kapitel 3: Øen uden mænd

Se kapitel 4: Advokatens sted

Se kapitel 5: Byen der forsvandt

Epilog: Bag om Bangladesh

Hele fortællingen: Se den her

Klima-tjek

Test dig selv: 16 påstande om klimaet.