Sandheden er det hele«, sagde Hegel. »Det hele er det usande«, svarede Adorno. Peter Kemp siger, de begge havde ret.

Det lyder jo kryptisk, men filosoffen Peter Kemp løber ikke med halve sandheder. Han løber slet ikke. Han går i cirkler. En adstadig vandretur gennem nogle af tankens største områder inddelt i afsnittene filosofisk kritik, etik, pædagogik og religion.

I sin nye bog kortlægger han gennem 400 sider systematisk denne ’Filosofiens verden’, hvor både Hegel og Adorno kan have ret.

Kritik af stilstand
Turen begynder med en kritik af den kritiske tænkning. Kritik betyder i denne sammenhæng en undersøgelse af grænser. For at forstå vores verden må vi reducere den, dvs. føre den tilbage til et udgangspunkt.

Det kan være i sprog, logik, fakta, materialitet, ånd, samfund, fænomener eller eksistens, eller hvor filosoffer og videnskabsfolk nu har fundet det givtigt at gå tilbage for at finde en position at forstå deres samtid fra.

LÆS OGSÅ Konkurrencevanviddet truer velfærdsstaten

Men alle disse ståsteder kræver, pointerer Kemp, at vi ser bort fra noget. Det er en nødvendighed og ikke et onde.

Men det betyder, at en tænkning eller videnskab, der ikke anerkender sin egen begrænsning, altid vil slå over i et overgreb, en tankens voldførelse af verden. Så står tanken stille, men den skal netop være i konstant tilbagevendende bevægelse.

Helhed og detalje
Den afbalancerede fornuft er hans tro følgesvend på turen gennem filosofiens verden, hvor han alle steder plukker blomster, om det er i den analytiske sprogfilosofi, eksistensfilosofien eller et tredje sted, så skal det hele med i den fulde buket, så længe planterne ikke vokser i en dyb kløft, man ikke kan komme op af igen.

Helheden forbliverKemps metafysiske grundantagelse, som ikke kan anskueliggøres. For man kan jo ikke overskue det hele på en gang uden at miste detaljen af syne. Men Kemps helhedstænkning er heller ikke et mål i sig selv.

Den er snarere et etos, en tilgang til filosofien, som han bruger til at sige noget om påtrængende emner med. Sagt på en anden måde, helhedssynet er kun interessant i detaljen. Det handler ofte om at sikre respekten for den enkelte som et helt og frit menneske.

Human filosofi
Samfundsmæssigt er Peter Kemps mål, at vi skal blive ansvarlige verdensborgere. Vi kan hverken stole på, at de politiske systemer eller de frie markedskræfter af sig selv vil sikre vores frihed. Vores demokrati geråder i krise, fordi politik er ved at blive en selvtilstrækkelig instans, der hellere kontrollerer end lytter til de subjekter, den regerer.

I afsnittet om sundhed tager han f.eks. fat om fedme og når frem til, at diskussionen ikke bør handle om at fremdyrke et begreb om det normale, der kan udpege noget andet som sygt, men blot om, at fedmen kan være usund for den enkelte. Den kan forhindre betingelserne for et godt liv. Foto:  Bogens omslag.

Klimaproblemer, finanskrise og global ulighed må også påvirke vores etik. Vi må lære at elske fremmede, siger han med den japanske filosof Tomonobu Imamichi. Japans problemer har ofte haft rod i mistænksomhed over for udlændinge og den fællesskabets egoisme, nosismen (efter latin, nos: vi), der opstår, når en gruppe kun tænker på sit eget bedste.

De problemer, vi alle står over for, er globale og kræver derfor også en menneskekærlighed, der strækker sig ud over nationale og etniske grænser. Gæstfrihed over for fremmede er en af de vigtigste moralske dyder i vor tid.

Det skriver Peter Kemp under afsnittet om pædagogik. Det emne handler nemlig ikke bare om, at børn skal formes til arbejdsmarkedets skiftende behov, men om at danne hele mennesker. Det hviler på et moralsk grundlag som i øvrigt hele Peter Kemps humane filosofi.

Verden og filosofien kan hænge
Man kan muligvis stå på som nybegynder med denne bog; Peter Kemp er ikke en filosof, der vigter sig af dunkle begreber, men hans cirkelgang går gennem hele filosofihistoriens store persongalleri af tænkere.

Her hjælper det med et lille kørekort i filosofi for at følge med, men så viser han også den fulde styrke af sin bevægelige tænkning i cirkler.

LÆS OGSÅ Vores selvbevidsthed er i krise

Peter Kemp tror på, at verden og filosofien kan hænge sammen. Det er refleksionen, tankens tilbagevenden til sit udgangspunkt i erfaringen, der sikrer det.

Det hele er altså en proces, et mentalt arbejde, der skal udføres igen og igen. Nye kriser i verdens gang og kritikere som Adorno vil atter dukke op og udfordre troen på helheden. Men det er også det, der skaber tankens bevægelse.