Annonce
Annonce
Annonce
Faglitteratur 15. maj. 2012 KL. 19.57

Zornigs barske beretning bliver flået ned fra boghylderne

Salget af børnerådsformands barndomsskildring er eksploderet efter dokumentarfilm.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Danskerne kaster sig over Lisbeth Zornig Andersens selvbiografiske 'Zornig - vrede er mit mellemnavn'.

Bogen, der skildrer børnerådsformandens opvækst med vold, sult, frygt og seksuelt misbrug, er nu udsolgt fra forlaget.

Da bogen udkom i november, var 1. oplag på 3.500 eksemplarer, og bogen har i hele foråret ligget solidt på bestsellerlisten. Og efter DR torsdag i sidste uge viste dokumentaren 'Min Barndom i Helvede', er interessen for bogen blevet overvældende, lyder det fra forlaget Gyldendal.

LÆS ARTIKELZornig efter misbrugsdokumentar: Jeg har fået tusind mail

Og forlaget var i begyndelsen i tvivl, om bogen ville have gennemslagskraft:

»Havde det været et endnu større navn som Ghita Nørby, ville vi nok have trykt et større 1. oplag. Men Lisbeth Zornig var ikke så kendt, og vi vidste ikke, om emnet ville tiltrække købere, eller om man ville gå helt udenom det«, siger redaktør ved Gyldendal Mette Korsgaard.

I dag er hun ikke overrasket over, at bogen har solgt så godt.

»Det er imponerende, hvilken effekt tv har«, siger hun.

LÆS ANMELDELSEStille film om børnerådsformands opvækst er uafrystelig

Nyt oplag på vej
Bogen er også blevet lovprist af landets anmeldere. Da den udkom i november, skrev Christian Graugaard blandt andet i Politiken:

»Respekt for, at hun lægger sin historie ærligt og usentimentalt frem, så man som læser tvinges til at se det usynlige. Og respekt for, at hun i dag kæmper de udsatte børns sag. Hun har selv været et af dem«.

LÆS ANMELDELSEBørnerådets formand skriver rystende erindringer

Dagen efter tv-udsendelsen, der blev set af hele 887.000 mennesker, blev Gyldendal kimet ned af boghandlere, der gerne ville bestille eksemplarer af 'Zornig - vrede er mit mellemnavn'. I en sådan grad, at bogen nu udkommer i 4. oplag.

Det leveres til boghandler landet over den 24. maj.

FACEBOOKBliv ven med Politiken